Valgkampen er overstået.
Tilbage står valgresultatet og det videre politiske arbejde og en efterrationalisering af, hvad valgkampen handlede om; hvad var på dagsordenen?
Hvilken retning giver det for den politik, der skal føres? Og hvilken betydning har det for den enkelte og erhvervslivet?
Set fra virksomhedernes stol, er der også tilbage at håbe, at temaerne for valgkampen ikke alene kommer til at tegne den fremtidige politik.
Det var nemlig bemærkelsesværdigt, at valgkampen kun i begrænset omfang berørte temaer af relevans for erhvervslivet.
Forsømmelse
En undersøgelse viste, at kun fem ud af 135 udspil handlede om erhvervslivets forhold.
Og i duellerne mellem de to statsministerkandidater blev der kun brugt fem af i alt 110 minutter på erhvervslivs-temaer.
Valgkampen forsømte således at fokusere på emner som arbejdskraftmangel, konkurrenceevne, skat og kompetenceudvikling.
Temaer, som stod stærkt i regeringens globaliseringsstrategi, og ikke er blevet mindre relevante.
Faktisk håber jeg på, at politikerne ikke vil lade valgkampens temaer sætte dagsordenen for den kommende politik.
Både statsministeren og økonomi- og erhvervsministeren var i deres præsentation af det nye regeringsgrundlag inde på, at det netop er nødvendigt, at der sættes ind på de nævnte områder.
Men det, som valgkampen handlede om, var især det politiske spil, asylpolitik og spørgsmålet om, hvordan velfærden skal fordeles.
Og når det er problematisk, til trods for at politikerne efter valgkampen er tilbage på sporet, skyldes det, at rammen for samfundsdebatten har betydning for den overordnede samtale i samfundet og i virksomhederne.
Når leder og medarbejder mødes til en samtale om den enkeltes præstationer, kvalifikationer, udvikling og løn, er der risiko for, at hele denne rammefortælling om, at grupper skal have mere i løn, mere i ældrecheck, mere i rengøringstilskud spiller ind.
Når rammen har været, at man skal tænke på sig selv og sine – på dem, der “skal have mere”, risikerer det at stille virksomhederne over for lønpres og krav om ferie- og fridage.
Uheldigt
Det er uheldigt i en situation, hvor de fleste virksomheder mangler arbejdskraft.
Men netop dette faktum vil bidrage til, at virksomhederne måske vil give efter over for kravene.
Det vil næppe være hensigtsmæssigt i forhold til konkurrenceevnen, og det stiller naturligvis krav til ledelsen i virksomhederne.
Virksomhedslederen skal få sine medarbejdere til at tage ansvar for konkurrencekraften ved at involvere dem i, hvilke forhold virksomheden agerer under nu.
Dertil kommer, at den nuværende højkonjunktur ikke vil vare ved. Lederen har også en opgave i at ruste virksomheden – ved at forberede medarbejderne – til, når tiderne skifter.
Det betyder, at den enkelte virksomhedsleder i sin samtale med medarbejderne skal præstere, hvad det offentlige ikke kan; nemlig at sætte fokus på globalisering, kompetencer og mangel på arbejdskraft.
Argumenter virker
Medarbejderne er ikke dumme. Men de er påvirkelige af argumenter.
Derfor er der risiko for, at de lader sig påvirke af fordelingsdagsordenen, politikerne har ladet præge den offentlige samtale.
Men medarbejderne lader sig også påvirke af gode argumenter.
Den gode leder har dem parat, så vedkommende kan forklare virksomhedens situation.
Derved undgår man, at valgkampens dagsorden overtager fornuften.
Det er trods alt stadig sådan, at der skal penge i kassen, før de kan deles ud. Og det ved medarbejdere og politikerne godt. Ledere står nu over for opgaven med at sætte den dagsorden igen.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
