I det øjeblik valget blev udskrevet, kastede kandidaterne sig over nettet for at nå ud til vælgerne.
De vidste, hvad de skulle gøre, for de havde hundrede års erfaring med demokrati og var børn af en politisk kultur, hvor samtalen og debatten er en hjørnesten.
Først kastede de sig over medier, der gav mulighed for dialog. Enhver artikel med et politisk emne i avisen.dk, computerworld.dk og andre medier med kommentarfunktion, blev straks kommenteret af en eller flere kandidater.
Ofte udviklede det sig til lange debatter, hvor kandidater og vælgere i en rodet blanding kastede argumenter, statistikker og analyser efter hinanden, så røgen stod fra tastaturene.
Det var ikke altid kønt, men det var valgkamp.
Bloggens indtog
I valgkampens første uge bredte debatten sig til de politiske blogs. Snaphanen.dk, jarlcordua.dk, uriasposten.net og dansk-politik.dk blev de centrale kamppladser, hvor kandidater fra alle partier gav deres besyv med og ikke lod hinanden slippe afsted med hurtige halvløgne.
Kandidaterne vidste, at denne debatform ikke var egnet til lange udredninger. De argumenterede og modargumenterede kort og præcist og med links til partiernes websteder, hvor partiprogrammer og uddybende artikler understøttede deres argumenter.
I partihovedkvarterene havde man travlt med at omskrive og organisere materialet på webstederne, så det var nemt for kandidaterne at linke til, og så det redegjorde kort og præcist for partiernes hovedsynspunkter.
Vælgerne elskede det og deltog lystigt. Der var en del perfide indlæg og en del, der var egnede til injuriesager, men de blev ignoreret.
Menneskene bag plakaterne
I valgkampens anden uge blomstrede debatten op på lokale debatfora. Kandidater og vælgere i de forskellige opstillingskredse fandt sammen i lokale blogs, grupper på Facebook og andre steder, hvor de debatterede lystigt.
Nu lærte vælgerne deres lokale kandidater at kende på holdninger og politik og ikke som ansigter på valgplakater.
Der blev ofte arrangeret spontane valgmøder i de lokale fora. Et par kandidater kunne aftale at mødes på det lokale værtshus med få timers varsel.
De første par gange var det meget forbløffede værtshusholdere, der pludselig så deres etablissementer overrendt af politikere og vælgere, der i løbet af ingen tid havde udnævnt en ordstyrer og var i gang.
Der var ofte adskillige webcams og livebloggere, som rapporterede tilbage til det lokale debatforum, og det hele var overstået lige så hurtigt, som det begyndte.
Kræfterne slap op
I valgkampens tredje og sidste uge blev det måske lidt for meget. Debatindlæggene strømmede ind alle døgnets timer.
Trætheden meldte sig, og der røg nogle finker af panden. Man sagde noget, man nok ville fortryde senere, og der var lidt for meget copy-paste, fordi kræfterne slap op, og det var svært at holde hovedet klart.
Men det blev hurtigt glemt, for det var en fantastisk valgkamp. Den bedste i mands minde.
Tak til politikerne, der virkelig har forstået de nye medier. Gid jeg kunne stemme på jer allesammen.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
