Henrik Sørensen, direktør i Spamfighter og med-stifter af Jubii, hvor og hvordan skal dit selskab holde julefrokost i år?
"Vi har holdt julefrokost i Bella Center i København med OneTwo, Shu-bi-dua og en masse andre.
Vi havde selvfølgelig de fede VIP-billetter, men det havde vi også fortjent efter det år, vi har haft.
Jeg gik i klasse med Nina Forsberg i folkeskolen. Jeg oplevede aldrig at se hende, da OneTwo var på toppen, men jeg hører, at bandet er i gang med den ondeste revanche med deres comeback. Det var fedt at se dem derude.
Vi har også en masse udlændinge i huset. Det var sjovt at se dem svinge til de danske sange.
Bagefter blev vi afhentet i en bus og kørt til Discotek Luxx, hvor vi havde reserveret bord til 50 personer. Vi havde en kanon aften."
Hvor var I? Og er det med ægtefæller?
"Det var bare Spamfighter/Amino/SoSure-personale med nogle af vores internationale kontorer.
Ingen ægtefæller - ud over andres ægtefæller, vi eventuelt mødte under festen. Vi skulle jo have det sjovt."
Hvorfor har I valgt at gøre det på denne måde?
"Det lød som et sjovt arrangement og Oslobåden var ikke mulig, da den eneste båd, som havde pladser, er rigtig dårligt indrettet til fester."
Hvilken julefrokost i firmaregi er den bedste, du har været til?
Vi har holdt rigtig mange gode julefrokoster i Jubii- og Spamfighter-regi. Men rigtig meget af den succes, du får, afhænger jo også af kollegaerne.
Forrige år måtte Wallmans ringe efter politiet for at smide os ud. Den var også rigtig god."
Hvad er det vildeste, du har prøvet til en julefrokost?
"Det skete nok for en fem-seks år siden, da vi afholdt julefrokost i Jubii på Oslobåden.
Det var en tradition, vi havde, men det år havde vi hyret Shu-bi-dua til at komme og spille for os på båden.
Selv om vi var lidt over 100 mennesker, fyldte vi jo ikke meget i diskoteket, så vi rendte rundt og inviterede nogle andre gæster rundt omkring på båden.
Problemet var, at ingen troede på, at vi virkelig havde Shu-bi-dua med, og derfor kom der først enkelte gæster helt til sidst til deres store ærgrelse.
Senere på aftenen skulle en af vores medarbejdere spille lidt smart overfor nogle svenskere, så han fik en på lampen og blev lagt til tælling resten af den julefrokost.
Dan Rachlin ville udenfor i stormvejr og ryge, og en glød sprang over på hans nye jakke og brændte hul. Han var SÅ bitter resten af aftenen.
For at fuldføre det hele blev en anden af vores medarbejdere lidt for stiv. Han fik den idé, at han ville urinere, hvor han stod i baren, men blev heldigvis gentagne gange stoppet af os og personalet.
Personalet blev lidt træt af ham til sidst, og da han nægtede at gå i seng, blev han eskorteret af vagterne.
Men hver gang slap han ud. Til sidste tog de ham med og lagde ham i håndjern på kaptajnens kontor.
Big mistake. For han slap løs og lavede en 'Claes Kastholm' (besørgede, red.) på kaptajnens kontor, hvilket de bestemt ikke var særlig tilfredse med.
Jeg måtte selvfølgelig have et alvorsord med ham, men det var fandens svært at holde masken.
