CBB-kunders hemmelige numre kan ses på nettet

Hemmeligt eller skjult nummer giver ikke garanti mod jaloux ex-mænd eller telefonsælgere. En række CBB-kunder har fået offentliggjort hemmelige og skjulte numre på Eniro og Krak.

Artikel top billede

En række kunder med skjulte og hemmelige numre hos det Telenor-ejede mobilselskab CBB har fået offentliggjort deres personlige oplysninger i online-telefonbøgerne Krak og Eniro.

Det betyder, at kundernes navne, adresser og telefonnumre er fuldt synlige på nettet, selv om kunderne har valgt at deres navn, adresse og telefonnummer enten skal holdes helt væk fra telefonbøgerne eller at deres telefonnummer skal fremgå som hemmeligt nummer.

En af de kunder, som er ramt af problemet, er Søren Andersen, som i sidste uge pludselig kunne se sit skjulte nummer, navn og adresse på Krak og Eniro.

Principielt problem

"For det første er det er irriterende. Nu har det ikke haft nogen konsekvenser for mig, fordi der ikke er nogen, der har prøvet at ringe på det nummer. Men så er der det principielle. Og det er der, jeg synes, problemet er," siger Søren Andersen.

Søren Andersen oprettede sit skjulte nummer i juni, og det er først i sidste uge at nummeret dukkede op på Krak og Eniro.

"Jeg mener, at den lemfældige omgang med personoplysninger og datasikkerhed er et principielt problem. Og det her er med til at understrege, at der måske bliver strammet op på området," siger Søren Andersen.

Alvorlige konsekvenser

Det er IT- og Telestyrelsen, der holder øje med, om teleselskaberne overholder reglerne på teleområdet. Og på det Telestrategiske Kontor fortæller fuldmægtig Hans Bøgesvang Riis, at offentliggørelsen af hemmelige og skjulte numre kan have store negative følger for telekunderne.

"Det kan jo have alvorlige konsekvenser for borgeren. Der er jo som regel en grund til at man vælger at få et hemmeligt nummer," siger Hans Bøgesvang Riis.

Han fortæller, at styrelsen typisk griber ind ved at følge op på en konkret klage fra en borger, der har opdaget, at pågældendes nummer eller adresse er havnet på nettet.

"Det kan jo være nogle meget alvorlige sager, og de kan i yderste konsekvens føre til, at borgeren bliver nødt til at skifte adresse, hvis pågældende eksempelvis bliver forfulgt af en tidligere ægtefælle," siger Hans Bøgesvang Riis.

Hvis oplysningerne stadig viser sig at være på nettet, skriver Styrelsen først til borgerens teleselskab for at få en forklaring. Det er nemlig de enkelte teleselskaber selv, som overfører deres nummerdata til nummeroplysningstjenesterne – typisk dagligt.

Derfor er det ifølge Hans Bøgesvang Riis vigtigt, at fejlen bliver rettet hos teleoperatøren først. Ellers vil fejlen blot opstå igen et par dage efter.

Ingen kommentarer

Computerworld har siden onsdag forgæves forsøgt at få CBB til at fortælle, hvorfor selskabet har offentliggjort en række kunders navn adresse og telefonnumre hos Krak og Eniro.

Men firmaet er ikke vendt tilbage med en forklaring eller kommentar til sagen.


Ifølge Hans Bøgesvang Riis har tidligere eksempler på offentliggørelse af hemmelige eller skjulte numre vist sig at skyldes fejl. Eksempelvis har overgangen til et nyt faktureringssystem tidligere givet lignende problemer for et teleselskab.

"De får det typisk rettet med det samme når borgeren henvender sig," siger Hans Bøgesvang Riis.

Hvis teleselskaberne ikke skynder sig at få nummer eller adresse væk kan IT og –Telesetyrelsen gribe ind med loven i hånden, fortæller Hans Bøgesvang Riis.

"Vi kan træffe en afgørelse om påbud og i sidste instans også tvangsbøder," siger Hans Bøgesvang Riis.

Telestyrelsen kan ikke gøre så meget mere, hvis teleselskabet har fået rettet op og fjernet data fra nettet.

"Vi kan ikke give borgeren nogen form for erstatning," siger Hans Bøgesvang Riis.

Dermed er det op til de ramte borgere selv at anlægge et civilt søgsmål mod teleselskabet eller den ansvarlige for offentliggørelsen, fortæller Hans Bøgesvang Riis.

Overvejer anonymt taletidskort

Søren Andersen har ikke planer om at bede CBB om et nyt skjult nummer. Og hvis han fik behov det, ville han gribe tingene an på en anden måde, fortæller han.

"Jeg ville aldrig nogensinde stole på et udeladt nummer igen. Som jeg der det, er den eneste mulighed at gå ud og købe et anonymt taletidskort," siger Søren Andersen.

IT- og Telestyrelsen arbejder ifølge Hans Bøgesvang Riis konkret på at ændre den måde som teleselskaberne skal håndtere kundernes oplysninger på. Forslaget er for nylig sendt i høring.

Forslaget betyder, at teleselskabernes medarbejdere fremover aktivt skal tage stilling til om hver enkelt kunde har hemmelig eller skjult nummer.

Døduheldigt

Hos Eniro beklager administrerende direktør Henrik Dyring at en række CBB-kunders hemmelige og skjulte numre er blevet offentliggjort.

"Vi kan ikke gøre andet end at vise de telefonnumre vi får leveret fra CBB.

Han fortæller at Eniro får leveret telefonnumre fra NN Markedsdata, som samler numrene ind.

Direktøren fortæller, at selskabet efterfølgende har rettet numrene, fordi der var tale om en fejlleverance med et antal hemmelige og udeladte numre.

"Vi synes, at det er ligeså døduheldigt som alle andre. Men vi har jo ingen mulighed for at se om et numrene er hemmelige eller udeladte," siger Henrik Dyring.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S