Microsoft løfter sløret for ændringer i Vista SP1

Microsoft har udsendt en detaljeret beskrivelse af ændringerne i Windows Vista i en servicepakke, der er programsat til at blive lanceret som offentlig beta i denne uge.

Artikel top billede

Computerworld News Service Det 17 sider lange Word-dokument beskriver detaljeret det, Microsoft kalder 'notable changes' i Vista SP1 Release Candidate 1 - preview-versionen der er blevet udsendt til tusindvis af 'invitation only'-testpersoner i de seneste uger og snart vil blive åbnet op for alle interesserede.

Microsoft fortalte om tilføjelserne, forbedringerne og videreudviklingerne i Vista på områder, der strækker sig fra hardware-support og pålidelighed til sikkerhed og synkronisering med den kommende Windows Server 2008.

Hastighed

Kategorien 'performance and power consumption improvements', der indeholder det største antal punkter, lover, at Vista kan kopiere filer lokalt 25 procent hurtigere end før og kopiere filer fra en fjern-pc, der også kører Vista SP1, 50 procent hurtigere.

Vista SP1 vil også kunne læse store billeder hurtigere, og det bundtede Internet Explorer 7 er blevet ændret, så det fungerer lige så hurtigt på JavaScript-intensive sider som tidligere versioner af Internet Explorer.

Sikkerhed

På sikkerhedsfronten indeholder Vista SP1 alle de Vista-relaterede sikkerhedsopda-teringer, der er udsendt fra styresystemets debut indtil november og flere mere generelle bagvedliggende ændringer.

For eksempel antyder et af punkterne på pakkens liste over sikkerhedsforbedringer reparationer af fejl, virksomheden ikke melder ud og undlader at forklare.

”SP1 indeholder procesopdateringer til Secure Development Lifecycle, hvor Microsoft identificerer den underliggende årsag til hvert sikkerhedspunkt og forbedrer vores interne værktøjer til at eliminere kodemønstre, der kan føre til sårbarheder i fremtiden,” står der i dokumentet.

Kerne-adgang

Microsoft retter også op på en aftale, virksomheden indgik med Symantec, McAfee og EU for mere end et år siden. De beklagede sig over Vista, før det blev lanceret, fordi Microsoft spærrede for adgang til kernen i 64-bit-udgaven.


I efteråret 2006 protesterede Symantec og McAfee over Microsofts Kernel Patch Protection, også kendt som PatchGuard, og hævdede, at det hindrede eksisterende teknologier såsom det host-baserede 'intrusion prevention' og 'tamper prevention'.

Sammen med EU beskyldte de også Microsoft for at bruge teknologien til at kvæle konkurrencen på sikkerhedsmarkedet.

I denne uge

De applikations-program-merings grænseflader, Microsoft afslørede i december sidste år, er en del af SP1, skriver Microsoft i dokumentet.

"Disse API’er er designet til at hjælpe uafhængige leverandører af sikkerhed og ikke-sikkerhed med at udvikle software, der udvider funktionen af Windows-kernen på 64-bit-systemer på en dokumenteret og understøttet måde og uden at deaktivere eller svække den beskyttelse, Kernel Patch Protection giver," lyder dokumentet.

Ændringerne i Vista SP1 kan ses som et HTML-side eller ved at downloade Word-dokumentet.

Vista Sp1 RC1 vil blive udbudt til brugerne i denne uge via manuel download fra Microsofts hjemmeside, men virksomheden har ikke fastsat en endelig dato.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S