Larry Ellisons net-komet brager ind på børsen

Softwareselskabet NetSuite, der kontrolleres af Larry Ellison, har fået en dømmedebut på børsen i New York. NetSuites danske partner ASP Business Solution jubler og melder om voldsom vækst.

Artikel top billede

(Foto: Oracle)

Det ellers noget lunkne amerikanske aktiemarked har taget varmt imod softwarevirksomheden NetSuite, som kontrolleres af Oracle-stifter Larry Ellison.

NetSuite debuterede på New York Stock Exchange torsdag i sidste uge og solgte op til noteringen aktier for en lille milliard kroner.

Dermed fyldte NetSuite dobbelt så mange penge i kassen, som selskabet forventede ifølge det oprindelige børsprospekt.

Frem til den 30. november kontrollerede Oracle-stifter Larry Ellison 60 procent af Netsuites udestående aktier. Ellison har nu flyttet aktierne over i holdingselskabet NetSuite Restricted Holdings.

En manøvre som ifølge prospektet skal eliminere Ellisons magt over selskabet og forhindre interessekonflikter.

Kursen brager i vejret

Op til noteringen kunne investorer købe NetSuite-aktier til mellem 13 og 16 dollars stykket, men ved børsintroduktionen var kursen steget til 26 dollars. I dag bliver aktien handlet til 36 dollars.

NetSuite blev stiftet i 1998 og sælger ERP, CRM og e-handelsapplikationer via en abonnementsbaseret model, hvor kunderne får adgang til softwaren via internettet og derfor ikke skal installere softwaren "hjemme" hos dem selv.

Det bliver også kaldt Software-as-a-Service-modellen (SaaS), og blandt de mest kendte virksomheder inden for denne disciplin finder man virksomheder som Salesforce.com og Google.

Dermed viser det amerikanske aktiemarked tillid til denne del af markedet for forretningssoftware. Og det måske med god grund, da det bliver spået en stor fremtid af diverse it-analysehuse.

Eksempelvis forventer Gartner, at SaaS vil øge omsætningen på det globale CRM-marked kraftigt i perioden fra 2007 til 2011.

Ifølge NetSuites prospekt havde NetSuite den 30. september i år 5.400 aktive kunder på verdensplan. Nogen guldrandet forretning er der dog ikke tale om, da selskabet i 2006 omsatte for 348 millioner kroner og kom ud med et minus på 185 millioner kroner på bundlinjen.

Vokser voldsomt i Danmark

Hos ASP Business Solution, der er NetSuites officielle partner i Danmark og Nordeuropa, har administrerende direktør Christian Engelbrecht Kiærulff svært ved at få armene ned.

"Børsnoteringen er gået over al forventning, og vi har rigtigt godt gang i det danske og europæiske marked. Vi begyndte med to mand i 2006, og nu er vi 20, da markedet virkelig har fået øjnene op for SaaS-løsninger inden for CRM og ERP," siger han.

Han fortæller, at ASP Business Solution kom ud af regnskabsåret 06/07 med et underskud på en million kroner. I dag kører selskabet ifølge direktøren med sorte tal på bundlinjen.

Enkle opgradinger salgsargument nr. 1

Ifølge Christian Engelbrecht Kiærulff har NetSuite og ASP Business Solutions i dag et nært samarbejde og haft drøftelser om et eventuelt salg af ASP til NetSuite.

Han fortæller, at ASP Business Solution i dag sælger NetSuite-produkter i Danmark, Norge, Sverige og Østrig, mens den første tyske kunde snart kommer i hus.

"Vores bedste argumenter i de virksomheder, vi forsøger at sælge NetSuite til, er opgraderinger. Når du først har købt et CRM eller ERP-produkt fra NetSuite og tilpasset det virksomheden, så skal du ikke have dyre konsulenter rendende hver gang systemet opgraderes. Det kører bare over nettet," siger Christian Engelbrecht Kiærulff.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S