Microsoft-mand ny topchef for Mondo

Microsoft-manden Lars Nordenlund Friis bliver ny topchef for Mondo, efter den tidligere direktør, Anders Christian Andersen, i oktober blev fyret på gråt papir.

Artikel top billede

Hosting-selskabet Mondo får ny administrerende direktør i skikkelse af 41-årige Lars Nordenlund Friis, der kommer fra en stilling som såkaldt senior director i Microsoft, hvor han har haft til huse i hovedkvarteret i USA siden 2002.

Han afløser dermed finansdirektør Claus Wellendorf, der har været konstitueret som administrerende direktør for det børsnoterede selskab, siden Anders Christian Andersen i oktober blev fyret på gråt papir på grund af insiderhandel med aktier.

I en fondsbørsmeddelelse meddeler Mondo, at Lars Nordenlund Friis tiltræder sin nye stilling 1. februar.

"Det er meget tilfredsstillende, at vi allerede fra 1. februar kan styrke ledelsen og sikre kontinuiteten i den fortsatte udvikling af selskabet," meddeler bestyrelsesformand Morten Steen-Jørgensen i fondsbørsmeddelelsen.

Samtidig meddeler Morten Steen-Jørgensen, at Lars Nordenlund Friis selv henvendte sig til selskabet.

”Vi har ledt omhyggeligt efter en ny CEO, der kan udfolde Mondos potentiale i de kommende år. Det var dog først, da vi fik en uopfordret henvendelse fra Lars Nordenlund Friis fra Microsoft, at vi var helt sikre på, at den rette mand var fundet,” fortæller Morten Steen-Jørgensen

Microsoft er i forvejen Mondos vigtigste samarbejdspartner, og formanden ser det som en fordel, at valget af den nye direktør kan knytte tættere bånd mellem Microsoft og Mondo.

”I forlængelse af opkøbene i 2007 af Aqcel-gruppen samt AlphaIT og Netdanmark er Mondo nu særdeles godt rustet i den fortsatte udvikling af sin stærke position indenfor hosting og udvikling af forretningsløsninger baseret på Microsofts teknologier,” udtaler Morten Steen-Jørgensen i meddelelsen.

Lars Nordenlund Friis er nu i færd med at flytte tilbage til Danmark fra Microsoft-byen Seattle sammen med sin familie.

Læs interview med Lars Nordenlund Friis senere på cw.dk.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S