"Marx fik jo ret. Arbejderne har opnået kontrol med produktionsmidlerne. De sidder bare i hovedet," sådan lød ordene fra Johan Peter Paludan, direktør i Institut for Fremtidsforskning, da udvalget Fremtidens Arbejdsplads under IT-Branchen i går lancerede et bud på hvordan fremtidens arbejdsplads kan se ud.
I går lancerede udvalget et showroom hos Siemens i Ballerup, hvor nogle af koncepterne, og de teknologier der er brugt for at realisere dem, kan ses i funktion.
Man kan se, hvordan arbejdet kan foretages hjemme fra sækkestolen, på den lokale café eller på et godt gammeldags kontor, med nogle moderne tilføjelser.
I fremtiden er medarbejderen ikke afhængig af, hvor han befinder sig. Telefonopkaldet vil komme til den telefon han er i nærheden af, og for folk udenfor virksomheden vil det ikke have nogen betydning, om han sidder på kontoret eller på Barbados.
Medarbejderens bærbare computer giver adgang til præcis de samme informationer som på kontoret. Et headset med noise cancelling gør det muligt at føre seriøse samtaler selv om der larmer i omgivelserne. Møder kan klares fra stranden med en videokonference.
Sådan ser virkeligheden ud for fremtidens medarbejder. Men hvorfor overhovedet ændre på status quo? Er arbejdspladserne for gammeldags?
Selvrealiserende primadonnaer
I forbindelse med lanceringen var videnskabsminister Helge Sander og Johan Peter Paludan, direktør for Institut for Fremtidsforskning inviteret til at give deres bud på fremtidens arbejdsplads, og på hvorfor den er på vej.
"Jeg tror ikke, man behøver være liberalist for at synes, at frihed er fantastisk. Vi vil få mere frihed til at løse opgaver, når det passer os bedst.
Teknologien giver os mulighed for at erstatte nogle hænder," sagde Helge Sander til de fremmødte repræsentanter for de deltagende virksomheder.
Og den frihed er noget, fremtidens arbejdskraft vil gøre krav på. Johan Peter Paludan opridsede nogle af de samfundsmæssige ændringer, der sker i disse år, og hvordan de unge generationer adskiller sig fra dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet.
"I de gode gamle dage kunne man virkelige være boss. Folk vidste, at hvis de ikke gjorde som der blev sagt, kunne det være, de skulle gå sultne i seng," sagde Johan Peter Paludan.
Arbejde skaber identitet
Men tiderne har ændret sig, og det samme gør medarbejderne. Årgangene bliver mindre, og der bliver mere rift om medarbejderne.
"I dag er en leder nødt til at være motiverende, og hjælpe medarbejderen med at realisere sig selv. Fremtidens medarbejder er en forkælet, selvrealiserende og antiautoritær primadonna. Men er også mere omstillingsvillig," sagde Johan Peter Paludan og tilføjede:
"81 procent af danskerne siger, at de ville arbejde, selv om de ikke havde brug for pengene. Det viser, at arbejde skaber identitet. Man dør ikke af sult nu om dage, men måske kan man dø af manglende identitet."
Ifølge Johan Peter Paludan har arbejdstagerne efterhånden fået så meget magt, at det ikke længere giver mening at tale om arbejdsgivere, men snarere om arbejdskraftsmodtagere.
At lede sig selv
Nutidens og fremtidens vigtigste arbejde er videnarbejde, og medarbejderne sidder med alle kortene på hånden, og produktionsmidlerne under hatten.
Derfor kræver de fleksibilitet og frihed i deres arbejde, så det kan tilpasses en hverdag, der skal have plads til børn, fjeldklatring og b-mennesker.
"Hvis vi ser 10 år frem i tiden tror jeg samlet set arbejdslivet vil være blevet bedre. Der vil blive meget større mulighed for at arbejde forskelligt og tilpasse arbejdet til hverdagen. Det tror jeg vil give mere tilfredse medarbejdere," siger Pia Dalum, HR manager i Microsoft, til Computerworld.
"Det vil også være en fordel for arbejdsgiveren, hvis medarbejderne selv koordinerer deres liv bliver de mere entusiastiske og leverer højere kvalitet."
Nye arbejdsformer betyder også nye ledelsesformer, og det er noget det er vigtigt at være opmærksom på.
"Fritid og arbejde flettes sammen. Det bliver en del af lederens opgave, at hjælpe medarbejderne med at holde balancen. Vi skal lære at lede os selv," siger Pia Dalum.
