Forsvaret efter it-knas: CSC er en bøvlet leverandør

Forsvaret kalder CSC en bøvlet leverandør, og CSC må betale for forsinkelser i Forsvarets store ESDH-projekt. Dermed viser endnu et FESD-projekt sig at være kørt af sporet.

Artikel top billede

"Forsvarsministeriets Interne Revision samt Rigsrevisionen vil med al overvejende sandsynlighed gennemføre revision og en undersøgelse af KESDH-projektet," oplyser Forsvaret på et møde med CSCs administrerende direktør.

CSC måtte dække flere af forsvarets it-udgifter i forbindelse med et ESDH-projekt, da selskabet ikke selv kunne få mekanikken til at fungere til tiden.

CSC måtte punge ud med omkring to millioner kroner og give gratis timer svarende til syv millioner kroner.

Det fremgår af papirer Computerworld har fået aktindsigt i.

Tidsplan skred

Af papirerne fremgår det, at CSC som leverandør af ESDH-systemet langt fra kunne følge den tidsplan, der var lagt i den indledende fase af projektet.

Forsvaret skulle have en række servere stående hos CSC, men CSC kunne ikke løfte opgaven med at etablere disse og skaffe den fornødne dokumentation for sikker drift, oplyser kommandør Jesper Britze, Chef for Forsvarets IKT-afdeling.

Forsvaret var da også tæt på at opsige kontrakten med CSC, fortæller Jesper Britze.

"Vi ville have opsagt kontrakten, hvis den ikke var blevet lavet om undervejs i projektet, da det ikke fungerede," siger han.

Han forklarer, at Forsvaret involverede kammeradvokaten tidligt i forløbet, hvis det skulle ende i en retssal.

"Ingen tvivl om, at CSC i dette projekt har været en bøvlet leverandør," siger Jesper Britze.

Han understreger, at samarbejdet efter stram projektstyring efter Prince2-metoden nu kører efter de økonomiske budgetter og tidsplaner, der er fastsat i det aktstykke, der giver hjemmel til projektet.

Men han beretter om store opgør undervejs.

For at få den fornødne bemanding tildelt, fik Forsvaret ved navns nævnelse at vide, hvor hver medarbejder fra CSC konkret arbejdede på opgaven.

Direktører måtte inddrages

Og helt ekstraordinært måtte...fortsættes

.. den øverste udviklingschef hos Forsvaret, kontreadmiral Lars Kragelund, påpege forsvarets utilfredshed på en række punkter i et brev direkte til CSCs administrerende direktør, Jesper Kryhlmand.

I brevet fra 30. marts 2007 skriver Lars Kragelund, at "Forsvarsministeriet koncernfælles ESDH-projekt (KESDH) er i en meget kritisk situation".

"Den allerede nu konstaterede forsinkelse i projektets implementering har alvorlig konsekvens for den igangværende omlægning af Forsvarets myndigheder," skriver han videre.

De to chefer fandt det også nødvendigt med et møde.

I et referat fra mødet med deltagelse af både Lars Kragelund og Jesper Krylhmand konstaterer Forsvaret, at "Forsvarsministeriets Interne Revision samt Rigsrevisionen med al overvejende sandsynlighed vil gennemføre revision og undersøgelse af KESDH-projektet".

Jesper Britze forklarer, at det ikke er normalt, at organisationerne mødes på så højt et niveau.

Han pointerer, at der har været tilfredshed med samarbejdet i leddet under topcheferne, efter der blev foretaget et par udskiftninger hos CSC.

CSC får små 100 millioner som leverandør til dette ESDH-projekt under FESD.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at CSC er løbet ind i problemer som leverandør af ESDH-systemer.

Frustrerede brugere og ingen effektiviseringer på grund af alvorlige fejl og en funktionalitet, der ikke understøtter en moderne digital forvaltning.

Sådan lød kritikken fra fem ministerier af det såkaldte elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, Captia, fra leverandørerne CSC og ScanJour for nylig.

De fem ministerier sendte et brev direkte til administrerende direktør Jesper Kryhlmand CSC Danmark og administrerende direktør Bo Schor fra ScanJour.

"Baggrunden for denne henvendelse er...fortsættes

...dels en stigende utilfredshed med samarbejdet med CSC, dels oplevelsen af, at Captia langt fra fungerer optimalt. Systemet er behæftet med mange - heriblandt meget alvorlige – fejl, og funktionaliteten understøtter ikke moderne digital forvaltning i tilstrækkelig grad" står der i brevet.

"Resultatet er frustration hos brugerne, og at forventede gevinster i form af mere effektiv sagsbehandling ikke kan realiseres." lyder det.

Brevets afsendere var Socialministeriet, Videnskabsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Transport- og Energiministeriet og Miljøministeriet.

Dengang mente CSC-direktør for den offentlige sektor, Fritjof Lind, at selskabet skal bedømmes på, om det får sat hastigheden ned på at få fejlrettelser væk fra listerne i de fem ministerier.

CSC er ked af det

Denne gang forklarer Fritjof Lind, at CSC er ked af, at man ikke har kunne få servermiljøet til ESDH-projektet installeret til tiden.

"Det er vi naturligvis kede af," siger han.

Han understreger samtidig, at projektet siden november 2007 har været tilbage på sporet.

FESD-kaos

Tidligere har Computerworld beskrevet, hvordan Software Innovation, der også er godkendt leverandør under FESD (Fælles elektroniske sags og dokumenthåndtering), har haft store problemer med at indfri kundernes forventninger.

Tre kommuner har således opsagt aftaler med virksomheder, der også måtte betale en kompensation.

Den tredje af de tre godkendte leverandører, Traen, vælger helt at se bort fra den fælles offentlige aftale.

Firmaet fester nemlig igennem uden for FESD ved at indgå en række aftaler med forskellige kommuner.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2025

Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Se alle vores events inden for it

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

TV2

Android App Developer til TV 2

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Presales Lead UX

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Managing Architect

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car