Fogedret bremser ansættelse af HP-direktør

Dommer sætter en stopper for ansættelsen af direktør for HP Services. Nu vurderer taberne, om dommen skal kæres til landsretten.

Artikel top billede

Det var meningen, at direktør hos Dansupport, Claus Falk, skulle begynde i sin nye stilling som direktør for HP Services 1. marts 2008.

Men det gik ikke. Planen blev skudt i sænk, da Dansupport modsagde sig dette.

Virksomheden mente, at ansættelsen sker i strid mod den aftalte konkurrenceklausul.

Fredag eftermiddag kom kendelsen så fra Fogedretten i Frederikssund:

Ansættelsen strider mod den aftalte konkurrenceklausul.

Derfor kan Claus Falk ikke træde til som direktør for HP Services.

Skuffet

Udfaldet af dommen er kommet som en overraskelse for Claus Falk, der forventede et helt andet resultat.

”Jeg er bestemt skuffet, for jeg mener ikke, at en lille forhandler kan være konkurrent til en af verdens største producenter. Der er ingen sammenfald,” fortæller Claus Falk.

Weekenden har han brugt til at fordøje dommen, for på nuværende tidspunkt er han ikke sikker på, om dommen skal kæres til landsretten.

”Det er nok sandsynligt, at vi kærer dommen. Men med det danske retssystem er det en meget dyr og langvarig proces. Man skal vente adskillelige måneder på en afgørelse, og det ødelægger den konkrete sag,” siger Claus Falk.

Med sin baggrund og erfaring regner Claus Falk ikke med at være arbejdsløs særligt længe. For hvis stillingen hos HP ikke bliver aktuel, ligger plan b klar.

”Jeg er rimelig fortrøstningsfuld. Det er et spændende marked, og jeg har arbejdet meget med it- og telebranchen,” siger han.

Overrraskelse hos HP

Hos HP er udfaldet også kommet som en overraskelse. Og her grubler man også over, om dommen skal kæres.

”Jeg er ked af udfaldet af dommen, for jeg mener ikke, at den er rimelig. Jeg har ikke yderligere kommentarer til dommen,” siger Keld Jersild Olsen.

Claus Falk nåede kun knap fire måneder i direktørstolen hos Dansupport, inden han forlod den fynske virksomhed.

Før Claus Falk gik til Dansupport, kom han fra en stilling som administrerende direktør for Eltel Networks, hvor han havde ansvar for 175 ansatte.

Hvis Claus Falk skulle begynde hos Hewlett-Packard 1. marts, ville han igen have ansvar for en stor organisation med over 300 ansatte indenfor både outsourcing, konsulentarbejde og teknisk service.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S