En hastighed på én terabit per sekund på en fiber inden for et år er realistisk at opnå i laboratoriet, mener lektor Leif Oxenløwe fra DTU.
Dermed vil det være muligt at løfte fremtidens opgaver med et terabit-ethernet, som blandt andre ethernet-opfinderen Bob Metcalfe peger på vil være være nødvendigt om nogle år.
Leif Oxenløwe har sammen med en flok andre DTU-forskere netop været på Optical Fiber Communication (OFC)s konference i USA, hvor de stolt fremviste resultaterne fra deres verdensrekord fra efteråret.
I laboratoriet i Lyngby fik de bevist, at de kunne databehandle et 640 gigabit datasignal.
"Vi skal dog højere op endnu. Og på konferencen fik vi vist, hvad vi kan i lille Danmark," forklarer Leif Oxenløwe til Computerworld.
Grund til optimisme
Han har grund til optimismen på baggrund af verdensrekorden.
I rekordforsøget fik han sammen med en gruppe DTU-forskere skubbet 640 gigabit per sekund gennem et fiberkabel, der bestod af 64 datasignaler, der hver bærer 10 gigabit per sekund data, som derefter er flettet sammen.
Denne form for datasignal kan kun genereres optisk, og forskergruppen Fra DTU var da også de første i Europa til at vise dette i 2004.
Dengang viste de, at de kunne samle et 640 gigabit datasignal og bagefter trække en af de 64 10 gigabit-kanaler ud og databehandle denne fejlfrit. Men at databehandle alle 64 kanaler på én gang er mere krævende og er altså først lykkedes for ganske nyligt.
Japanere var de første
Hastighedsrekorden på 640 gigabit per sekund blev oprindeligt opnået for otte år siden af japanske forskere. Men de formåede kun at se på en enkelt 10 gigabit datakanal ad gangen.
"Det er vigtigt, at man kan skille de forskellige fiberforbindelser fra hinanden igen, for der er jo ingen computere, der kan...fortsættes
... modtage og bruge 640 gigabit per sekund," forklarer Leif Oxenløwe.
Et download på 640 gigabit per sekund svarer til, at man på ét sekund kan downloade omkring otte DVD-film med en kapacitet på otte gigabyte.
Leif Oxenløwe peger dog på, at brugen af de hurtige fiberforbindelser ligger omkring knudepunkter på nettet (exchange stations), hvor data bliver fordelt lynhurtigt mellem servere, og der derfor er brug for at adskille data fra hinanden i den hurtige forbindelse.
"Så hurtige forbindelser kan bruges til at sende en masse samlet data mod et knudepunkt, og jeg vil skyde på, at der vil være et kommercielt brug af så hurtige fiberforbindelser inden for 10 år," forklarer Leif Oxenløwe.
Brug af bølgelængde-konvertering
For at kunne nå op på de høje hastigheder benytter Leif Oxenløwe og hans kollegaer optiske pulser af datasekvenser, hvor der bliver sendt en puls hvert 100. picosekund (svarende til hvert 0.0000000001. sekund) i en 10 gigabit datakanal.
Derefter har de samlet 64 datakanaler for at opnå hastigheden på 640 gigabit per sekund.
"Men det unikke ligger i at kunne databehandle alle kanalerne på én gang," forklarer Leif Oxenløwe.
Det foregår ved hjælp af bølgelænge-konvertering, hvor forskerne lader det samlede 640 gigabit højhastighedssignal overføre sin information til en laserstråle uden nogen former for pulser eller data.
Denne anden laserstråle har typisk en anden bøgelængde end det oprindelige 640 gigabit datasignal.
Brug for hastigheden
Ethernettets opfinder Bob Metcalfe udtalte i forbindelse med Optical Fiber Communication konferencen i USA, at der indenfor en overskuelig årrække vil være et reelt behov for de høje datahastigheder.
"Der er ingen tvivl om, at vi når en terabit per sekund inden længe. Og allerede i 2015 kan der blive tale om at lave kommercielle løsninger på et terabit-ethernet," forklarer han i en video i forbindelse med konferencen.
Ifølge Bob Metcalfe har vi 100 gigabit per sekund på kommercielle ethernet inden for ganske få år.
