Artikel top billede

Danskerne vrænger på næsen af internet på mobilen

Trods flere abonnenter til det mobile net er det kun en fjerdedel af den danske befolkning, der har prøvet at gå på interettet fra mobilen. Men en mobil bredbånds-revolution er på vej.

73 procent af danskerne har aldrig prøvet at bruge mobiltelefonen til at komme på internettet med.

Det viser en undersøgelse, som Computerworld har foretaget i samarbejde med analyseinstituttet Userneeds.

Kun tre procent af de 1.089 adspurgte går ofte på nettet fra mobiltelefonen, ni procent gør det jævnligt, mens 15 procent sjældent tilgår nettet fra lommecomputeren.

Eksplosion på mobilt bredbånd

Den manglende tilslutning til at gå på nettet på mobiltelefonen overrasker ikke teleanalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC.

Han peger på, at flere faktorer - som manglende interesse hos ældre generationer, høje priser, manglende markedsføring, små skærme samt bundne operatør-tilbud - er hovedårsagerne til, at mobilen samlet set ligger lavt, når man kigger på den som internet-adgang.

"Der er dog ingen tvivl om, at mobilt bredbånd på især den bærbare computer vil eksplodere inden for et par år. Det viser alle undersøgelser, når det gælder erhvervslivet, og den udvikling vil smitte af på privatmarkedet," fastslår han.

"Blandt andet er priserne på vej ned, og jeg vurderer, at priserne på megabyte vil dale lige så hurtigt, som priserne på taletid røg i bund," forklarer han til Computerworld.

Stigning i antallet af abonnenter

Landets største 3G-udbyder, 3, der sidste år servicerede omkring halvdelen af landets mobile bredbåndsbrugere, er overrasket over, at ikke mere end en fjerdel af danskere går på nettet via mobilen.

Men selskabet er dog fuld af fortrøstning over de kommende tider med mobilt bredbånd.

Den bærbare bærer bruger-byrden

"Tallene viser jo, at der er et kæmpe-potentiale i markedet. Og vi kan se på vores kundeandel, at danskerne trods alt tager teknologien meget mere til sig nu end for få år siden," siger 3's pr-manager Stine Green Paulsen.

3 havde sidste år ved samme tid knap 250.000 abonnenter. Det tal forventes at stige til at ligge i omegnen af 300.000 for andet halvår af 2007.

Datatrafikken stiger ifølge Stine Green Paulsen proportionelt med antallet af brugere for 3's vedkommende.

"Men vores brugere står jo også over for at benytte mobil-tv og mails i større omfang, og det vil utvivlsomt øge data-forbruget," forklarer Stine Green Paulsen.

De bærbare bærer tilgangen

Hos landets største teleselskab TDC er den ringe net-tilgang fra mobilen overraskende – men ikke chokerende.

"Med lanceringen af vores turbo 3G net vil antallet af mobile internetkunder, der bruger langt flere internettjenester på farten, uden tvivl stige kraftigt," forklarer TDC-pressemedarbejder Per Christiansen.

Han forklarer, at stigningen forventes at ske på den bærbare computer, fordi kunderne er vant til opsætningen, skærmen er større, og der vil stort set ikke være nogen forskel på den nuværende brug af internettet.

Samtidigt vil TDC følge i fodsporene på blandt andre 3 og lancere et såkaldt flatrate-tilbud på ubegrænset forbrug af mobilt bredbånd til en fast pris.

Stjæler ADSL-kunder

"Telefonen kan være svær at sætte op til mails og den slags, og det hæmmer naturligvis brugen af mobilen som internet-adgang. Men når priserne ryger nedad, så vil forbrugerne også begynde at bruge deres moderne mobiler til at være på nettet med," forklarer han.

Konkurrenterne hjælper hinanden

Konkurrenterne Telia og Sonofon lancerede deres turbo 3G net nogle uger før TDC i vinters. Og den næsten samtidige lancering kommer alle udbyderne til gode, mener mener Stine Green Paulsen og Per Christiansen.

"Vi har jo brugt meget krudt på markedsføring – og det fortsætter vi med. Det er dog glædeligt, at vi også har fået andre til at fortælle om mobilt bredbånd, fordi det løfter kendskabet til hele markedet," forklarer Stine Green Paulsen fra 3.

Per Christiansen supplerer med, at den kommende halvårs-statistik fra IT- og Telestyrelsen ikke vil afspejle den positive udvikling med mobilt bredbånd, fordi TDC først lancerede i januar måned grundet problemer.

"Det er dog stensikkert, at alle udbyderne vil være i kraftig vækst, når vi ser statistikken for første halvår af 2008," siger han.

Stjæler fra ADSL-markedet

I USA er der ifølge Financial Times sket en 10-dobling fra tre millioner mobile bredbåndsforbindelser i marts 2007 til 32 millioner forbindelser på nuværende tidspunkt.

Endnu er lunten kun tændt til en lignende eksplosion i Danmark, men det vil især være netadgang via indstikskort til den bærbare computer, der ifølge Brian Troelsen fra IDC vil sprænge de nuværende abonnements-tal i luften.

Han peger på, at der allerede er tendenser til, at det mobile bredbåndsmarked stjæler mindre andele fra ADSL-markedet i stil med, da mobiltelefonerne tog andele fra fast-nettelefonen.

Brian Troelsen siger dog, at det er for tidligt til at fastslå, om denne tendens vil fortsætte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere