11-årig styrer netværk med sikker hånd

For 11-årige Jon Penn er ingen sag at klare opgraderingen af netværket på hans skole i Sherwood.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Den blot 11-årige Jon Penn fortæller, at opgradering af computere og beskyttelse af netværk for ham har højere prioritet end at bruge applikationer til personlige formål.

Han talte for nyligt med Network World Senior Editor Denise Dubie og forklarede, hvad der ligger til grund for hans beslutninger om network management og afslørede lidt om sin egen interesse i teknologi.

Hvad kan du fortælle om dit netværk?

"Da jeg startede, var det første jeg opdagede, at det var et meget gammelt system. Det blev doneret til os, da jeg gik i første klasse, så det er circa seks år siden.

Dengang havde computerne allerede været brugt i omkring tre år."

Hvordan prioriterede du, da du opdagede, at det var et gammelt netværk?

"Da vi fik kigget nærmere på det, blev vi opmærksomme på, at det ikke havde nogen antivirus, så vores førsteprioritet var at få antivirus-programmer på alle computerne."

Hvorfor var det vigtigt for det miljø, du arbejder i?

"Fordi mange af vores lærere og elever ikke ved ret meget om teknologi og ikke kender de forholdsregler, man normalt tager for at undgå virus."

Foretog I jer noget omkring spam-filtre?

"Ja, vi købte faktisk et system, der både kunne bruges til antivirus, spam og indholdsfiltrering."

Hvilken form for kontrol ønskede du i forbindelse spam og indholdsfiltrering?

"Spam ønskede vi faktisk bare at udrydde, fordi nogle af vores lærere fik op til 300 meddelelser om dagen. Og med indholdsfiltrering var det nødvendigt at sikre, at de ikke kunne komme ind på sider, skolen ikke godkender."

Hvilke sider kunne det være, og hvem træffer de beslutninger?

"Sider som MySpace og nogle af chat-siderne, fordi der lægges personlige oplysninger, og det vil skolen ikke være ansvarlig for. Og også fotosøgninger, fordi de optager meget båndbredde."

Var nogle af dine venner imod blokeringen af MySpace?

"Mine venner var ikke rigtig imod det, fordi ingen af dem bruger MySpace og chat-funktioner.

Men der var flere i klassen og faktisk mange af de ansatte, der ikke var begejstrede for blokeringen af MySpace."

Foretrækker Linux

Hvad mener du om Windows vs. Linux?

"Personligt kan jeg bedst lide Linux. Det er open source. Det kører generelt meget lettere. Jeg har dog bemærket, at det kræver meget mere at installere ting og ændre indstillinger på Linux end på Microsoft."

Hvad er det næste projekt, du skal i gang med?

"En af de ting, vi arbejder på lige nu er at forsøge at få en projektor og en computer på en vogn til medie-præsentationer i klasseværelserne."

Hvordan balancerer du dit skolearbejde og teknologiarbejde?

"Min mor er bibliotikar på skolen, så den tid hun bruger på sit arbejde, bruger jeg på at reparere computere og den slags."

FORTSÆTTES...

Startede som syvårig

Startede som syvårig

Hvornår begyndte du at rode med computere?

"Da jeg var omkring syv år gammel, begyndte jeg at sætte mig ind i indstillingerne på vores computer derhjemme, og jeg tror, jeg havde 11 forskellige web-browsere på min computer på et tidspunkt.

Jeg begyndte bare at eksperimentere med det."

Nu hvor vi har talt om, hvorfor du er kommet i nyhederne, så lad os tale lidt mere om dig. Vi har lavet nogle spørgsmål, der går i dybden med din smag inden for teknologi.

Hvilket mærke var din første computer?

"Min første computer, som vi faktisk stadig har, var en Dell. Jeg er ikke sikker på, hvilken model det er, men den har 512 megabyte RAM og en 2GHz processor og kostede omkring 10.000 kroner.

I dag kan man købe den for omkring 1.500 kroner."

Og den arbejder du stadig på?

"Nej, min familie bruger den stadig, og min far laver en masse i Excel på den, fordi det er ikke nødvendigt at have en særlig stærk computer til Excel og web-browsing.

Jeg har en bærbar computer, jeg laver mange af mine test på, fordi det kræver lidt mere RAM at arbejde med virtualisering og den slags."

Hvad er din yndlings-gadget? Har du en iPod eller håndholdte spil?

"Nej."

Er din bærbare computer din yndlings-gadget?

"Jep."

Hvilken hjemmeside er din favorit?

"Jeg bruger meget tid på en side, der hedder YouOS – du har måske hørt om den. Det er et online styresystem.

Man kan lave mange forskellige ting på siden bare ved hjælp af de forskellige plug-ins, man installerer på sin konto.

En af grundene til at jeg godt kan lide siden er, at når jeg er her på skolen, kan jeg gå ind på den, lige som hvis jeg var derhjemme. Alle mine dokumenter og sådan noget ligger der."

Hvis du kunne opfinde en ny gadget – noget der har med teknologi at gøre – hvad skulle det så være?

"Det ville være fedt, hvis jeg kunne udvikle en teknik til at få adgang til alle computere helt ned til BIOS og alt ved boot-up, man normalt ikke kan få adgang til med fjernbetjente programmer."

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S