Store danske sundhedssites holder børnene udenfor

På Apotek.dk kan forældre ikke bestille medicin til deres syge børn. På Sundhed.dk kan forældre ikke se børnenes sundhedsdata. Synderen er den digitale signatur, mener sundhedsfolkene.

Artikel top billede

Både Johanne Louise og Jens Kristian har astma, og det ville være nemt, hvis mor, Mette Rendtorff, løbende kunne forny deres medicin via apotek.dk. Det kan hun ikke, da børnene kun er otte og fire år. Foto: Torben Klint

Digitale sundhedsprojekter skyder op overalt, men børn under 15 år bliver glemt.

Senest er prestige projekterne sundhed.dk og apotek.dk blevet lancheret som projekter, der i sidste ende skal gøre danskerne sundhedstilstand bedre.

Men forældre til børn under 15 år kan hverken bestille medicin til deres syge børn på apoteket.dk eller se deres børns sundhedsdata på sundhed.dk.

Den digitale signatur er nemlig personlig, og børn under 15 år kan ikke få egen signatur.

Mor: Vanvittigt
Centerleder Mette Rendtorff fra Espergærde er en af de mange, der er løbet ind i problemerne.

Hun er overrasket over, at hun er afskåret fra det fulde udbytte af e-handelsmulighederne på apoteket.dk

Hun kan nemlig ikke bestille medicin til sine to børn på 4 og 8 år, Jens Kristian og Johanne Louise.

De lider begge af astma og skal derfor jævnligt have fornyet deres medicin.

Men den må Mette Rendtorff hente på apoteket. Hun kan nemlig ikke med sin digitale signatur bestille medicin til børnene.

Og da børn under 15 år i dag ikke selv få en digital signatur, er det ikke muligt for hende at købe medicinen gennem hendes profil på siden. Tilskud med videre er nemlig målrettet børnene med diagnosen.

"Det er vanvittigt. Hvorfor er børneforældre udelukket fra fordelene ved digitaliseringen? Det giver ingen mening," siger Mette Rendtorff.

Hun kalder det paradoksalt, at hun uden digital signatur kan sende mails til lægen og derigennem få hjælp til børnene.

"Der kan jeg godt logge ind og få hjælp, men er sikkerheden så i orden?" spørger Mette Rendtorff.

Fortsættes...

Bolden spilles videre...

"I mine øjne er der både en principiel og en praktisk problemstilling. Den praktiske problemstilling er, at vi ikke kan slippe for besværet med at stå i kø på apoteket. Den principielle problemstilling er, at vi som forældre er afskåret fra at se oplysningerne om vores børn på sundhed.dk," siger hun.

Her er det nemlig heller ikke muligt at få adgang til sine børns sundhedsdata, hvis de er under 15 år.

"Det rimer meget dårligt med Danmarks ønske om at være førende i verden," siger Mette Redtorf.

Vi følger signaturen

Hos sundhed.dk forklarer kommunikationsmedarbejder Morten Godiksen, at portalen blot følger de muligheder, der ligger i den digitale signatur.

"Så det er nok bedre, at du taler med dem,” siger han.

Har I gjort noget for at ændre det, siden sundhedsdata på alle børn under 15 år ligger dødt hen på Jeres portal?

”Vi er en sammenslutning af mange forskellige aktører og udgør summen af dem. Vi er ikke en lobbyvirksomhed,” siger han.

Hos Danmarks Apotekerforening, der står for apoteket.dk, er meldingen nogenlunde den samme.

Her beder man nemlig også Computerworld rette henvendelse til IT- og Telestyrelsen, der har ansvaret for digital signatur.

Men foreningen lader dog klart forstå, at der er der fuld forståelse for Mette Rendtorffs ønske.

"Jeg er selv mor til to børn, der får allergimedicin. Derfor synes jeg også, det er ærgerligt, at man som forælder endnu ikke kan købe receptmedicin til sine børn på apoteket.dk," siger Lotte Fonnesbæk, som er sundhedsfaglig chef.

Hun forklarer, at det vigtigste for Apotekerforeningen dog er, at sikkerheden er i orden på e-handelsløsningen.

"Det ved vi, at den er med digital signatur, som resten af sundhedsvæsenet også bruger. Jeg håber selvfølgelig, at det snart bliver muligt for forældre at få en digital signatur på deres børns vegne, så både børn og forældre kan få det fulde udbytte af apoteket.dk," siger hun.

Fortsættes...

Bolden spilles tilbage...

Dermed havner bolden på bordet hos chef for den digitale signatur Palle H. Sørensen fra IT- og Telestyrelsen.

Men heller ikke her føler man et ansvar for den situation, Mette Rendtorff og hendes to børn er havnet i.

Hus forbi

"Den digitale signatur får skyld for mange ting, men her må vi melde hus forbi," siger Palle H. Sørensen.

Han forklarer, at udstedelse af en digital signatur er forbundet med accept af en række vilkår og bestemmelser, som kræver en del forståelse i forbindelse med det ansvar, der ligger i at have en digital signatur.

Han understreger, at minimumsalderen for bestilling af en digital signatur derfor - i samråd med Justitsministeriet - er lagt fast på de 15 år.

"Det giver næppe mening, at lade for eksempel en syv-årig læse aftalen med TDC og sikkerhedsmæssigt administrere nøglen til sin digitale signatur herefter," siger han.

Han mener i øvrigt ikke, at børn er i stand til at forstå informationerne for eksempel på sundhed.dk.

"I den analoge verden er det da også forældrene, der har ansvaret for bestiling af medicin til deres børn," siger han.

Han mener, at forældrenes adgang til at kunne bestille medicin til deres børn naturligvis bør håndteres af det modtagende system, således at forældrenes cpr-numre knyttes til deres børns cpr-numre.

"Ansvaret for eventuelt at implementere denne løsning ligger hos sundhed.dk og har ikke noget med den digitale signatur at gøre," slutter han.

Dermed skyder han bolden tilbage til sundhed.dk, der altså sammen med apoteket.dk mente, at IT- og Telestyrelsen burde løse problemet.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    KMD A/S

    Customer Support Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird