Advokatfirma kritiserer Hjorts jobkartel-lov

Advokathuset Kromann Reumert kritiserer Claus Hjort Frederiksens lovforslag mod hemmelige jobkarteller. It-ansatte vil i praksis næppe modtage kompensation, lyder det.

Artikel top billede

Det anerkendte advokatfirma Kromann Reumert er ikke imponeret over beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens nye lovforslag, der skal begrænse de såkaldte jobkartel-aftaler.

Firmaet mener, at det er uvist, om lovforslaget overhovedet vil have den ønskede effekt.

Desuden kan de mange ansatte i it-branchen, hvor aftalerne er særligt udbredte, som ellers har fået stillet i udsigt, at de vil modtage en kompensation, hvis de vælger at underligge sig en aftale, se langt efter en kompensation i praksis.

Advokathuset vurderer nemlig, at lovforslaget bestemt ikke giver nogen garanti om kompetensation.

Her forklarer man, at retten til kompensation først udløses efter, at medarbejderen er fratrådt.

"Arbejdsgiveren vil i langt de fleste tilfælde dermed kunne opretholde en jobklausul uden at betale kompensation herfor til lønmodtageren," konkluderer firmaet i et notat.

Kompensationer modregnes

"Dette skyldes først og fremmest, at de (kompensationerne, red.) skal modregnes i den indtægt lønmodtageren får fra anden beskæftigelse," siger advokat og partner Claus Juel Hansen til Computerworld.

Hvis altså en ansat får job hos et andet firma, end de firmaer som arbejdsgiveren har lavet aftaler om, er forbudt område for de ansatte.

Endvidere kan arbejdsgiveren opsige aftalen om jobklausul med medarbejderen på et hvilket som helst tidspunkt, herunder efter at medarbejderen er fratrådt for dermed helt at blive fritaget fra kravet om kompensation, lyder det i notatet.

"Herudover, at lønmodtageren netop på grund af jobklausulen ikke kan tage ansættelse i en forbudt virksomhed. Og når han så har fravalgt dette, har klausulen virket og arbejdsgiveren kan roligt opsige den og dermed også af den vej slippe for at betale kompensation," siger Claus Juel Hansen.

Også fagforeningen Business Danmark mener, at kompensationen vil ryge sig en tur.

"22 procent af vores medlemmer er bundet med en kunde- og/eller konkurrenceklausul - men kun hver ottende af dem får kompensation, når de er fratrådt," siger presseansvarlig Michael Krag-Svendsen fra Business Danmark.

Uforsvarligt lovforslag

Partner Claus Juel Hansen fra Kromann Reumert ønsker ikke at blande sig i den videre politiske proces med et løsningsforslag.

"Jeg vil helst ikke spekulere i andre modeller. Det er bestemt ikke enkelt," siger han.

Tidligere har også Advokatrådet været ude med kritik af lovforslaget, som det mente var uklart og retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Minister tavs

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der siden lovforslaget blev fremlagt, ikke har kommenteret det i pressen.

Han er dog via en byge af spørgsmål i Folketinget blevet tvunget til at besvare nogle af de kritiske indvendinger mod lovforslaget.

Lovforslaget er blevet 1. behandlet i Folketinget, og nu er udvalgsarbejdet gået i gang.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S