Der er al mulig grund til at hejse Dannebrog og give os selv et digitalt skulderklap. Danskernes internetanvendelse lever til fulde op til landets status som verdens mest netværks-parate.
Men den hastige digitalisering af det danske samfund understreger også, at mangel på politisk handling i it-sikkerhedsarbejdet og digitaliseringen kan blive en trussel mod udviklingen.
Danmark indtager stadig førstepladsen på World Economic Forums (WEF) Networked Readiness Index. Vi er med andre ord for andet år i træk verdens bedste til at omsætte investeringer i infomations og kommunikations-teknologi til udvikling og forbedret konkurrence.
Den kåring bygger på måling af en lang række delelementer, som tilsammen udløser en dansk score på 5,78 mod 5,71 og dermed en flad udvikling. På andenpladsen er Sverige, der også har en flad udvikling, mens Schweiz og USA på tredje- og fjerdepladsen har en vækst i scoren, der udløser en pil opad.
Tilbage i januar tillod vi os på en forside af Computerworld at spørge, hvordan Danmark bliver på it-toppen ud fra den tese, at pilen ikke nødvendigvis ville pege opad for Danmark i 2008-udgaven af undersøgelsen.
En del af svaret på det spørgsmål kan uden tvivl læses i den undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har lavet i samarbejde med Computerworld. Procentsatser kan altid gøres til genstand for diskussionen om, glasset er halvfuldt eller halvtomt.
Skat som guldeksempel
Men kommunikationsekspert- og reklamemand Claus Buhl rammer plet, når han konstaterer, at penetrationen er ekstrem høj og online-angsten daler. Hvad der er usædvanligt, når man ser på analogierne til den tid, det tog radio og TV at slå igennem.
Effektiv anvendelse af nettet sikrer kritiske masser, der igen alt andet lige holder os på toppen som netværks-verdensmestre.
Skat er fortsat guldeksemplet på, hvordan teknikken hjælper borgerne og dermed samfundet. I undersøgelsen af netanvendelse hos online-danskerne siger 60 procent, at de hellere vil undvære fjernsynet end deres computer med netadgang. Og samtidig viser tallene, at online-danskerne tager de sociale netværk som Linkedin, Facebook og Myspace til sig i dagligdagen.
Fortsættes...
Truslerne
Det er alt sammen godt nyt for de mange virksomheder, der bliver stadig mere afhængige af, at deres ansatte kan, vil og tør bruge informationsteknologien i dagligdagen til blandt andet e-handel, software as a service i små virksomheder og mobile arbejdspladser.
Men lige under overfladen lurer trusler, der måske ikke kan stoppe udviklingen men dog bremse den så meget, at konkurrenterne kommer forbi os. Trusler i form af manglende handling, når det gælder digitalisering, visioner og sikkerhed.
Professor Kim Viborg Andersen skønner, at kommunerne kan spare 800 millioner kroner om året, hvis de rent faktisk udfyldte mulighederne for digitale løsninger.
Sikkerhedsaspektet
Men siden regeringen for snart et år siden fremlagde en digitaliseringsstrategi, er der ikke sket ret meget i det omfattende infrastrukturarbejde, som skal gøres, hvis strategien skal implementeres og både borgere og virksomheder få optimale forhold.
En anden trussel ligger i, at selvbetjeningsløsninger anvendes uigennemtænkt, så de enten bliver en hæmsko i den service, de skulle levere eller udløser overflødig indholdsproduktion og kommunikation. Med andre ord hænger digitalisering og politiske hovsa-løsninger ikke særlig godt sammen.
Endelig er der sikkerhedsaspektet. Vi har endnu til gode at se, hvad den seneste it-sikkerhedskomité i offentlig regi kan levere. Men risikobilledet ændres konstant som følge af den øgede afhængighed af internettet i verdens rige lande og den millisekund korte afstand til cyberforbryderne i andre dele af dele verden.
Flaskehalsen peger endnu engang på Christiansborg og landets rådhuse.
