Grøn it skal være det nye vindmølleeventyr, hvor dansk erhvervsliv og danske it-virksomheders grønne it-løsninger skal være med til at sikre, at Danmark har noget at leve af om 20 og 30 år.
Det er klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), der tegner billedet i dagens Computerworld. Og det er en rigtig god vision, at Danmark skal kunne hente vækst og udvikling fra grønne teknologiprodukter i fremtiden, men det er også en farlig fælde at ligne det med et eventyr.
Regeringens mål og Connie Hedegaards utrættelige arbejde for at kunne levere en afløser for Kyoto-aftalen under Klimatopmødet i København ved udgangen af 2009 er både imponerede og helt rigtig. Uanset om man kommer fra miljøsiden eller energisiden af diskussionen, så er vores planet udfordret, og vi er nødt til at forholde os til vores egen andel i belastningen.
Set fra et teknologisynspunkt er det godt, fordi blandt andet informationsteknologi rummer så mange muligheder for at automatisere og effektivisere – men det er også skidt, fordi både produktion af teknologi og anvendelsen af den tærer på ressourcerne.
I Thisted og Albertslund har vi fundet eksempler på danske it-virksomheder, som allerede er godt i gang med at skabe sig en god forretning på at løse problemerne. Alpiron Suite er en løsning der kan slukke serverne, når virksomheden lukker ned kl. 17.00 – og tænde dem igen, når der bliver brug for det. Mens Enaco i samarbejde med DONG Energy har udviklet en særlig afbetalingsmodel, der gør investeringen i grønne datacentre langt mere attraktiv.
Connie Hedegaard kigger selv i krystalkuglen og anviser behovet for langsigtet at satse massivt på at udvikle brændselsceller, el-biler og grønne it-løsninger, der for eksempel kan føre energioverskud fra husholdningen tilbage til forsyningsnettet.
Men samtidig peger hun på, at vi lige nu har en aktuel first mover effekt på grøn it, som vi havde med de vindmøller i 1970’erne, der blev grundlaget for vindmølleeventyret.
Spis brød til
Men det er her, der er grund til at tage en dyb indånding. Især når man læser videre i ministerens argumentation om, at vi skal gøre noget ekstra for at vise vores formåen i det udstillingsvindue, som hedder FN’s klimatopmøde i 2009.
Risikoen er nemlig stor for en gigantisk overvurdering af, hvad danske virksomheder kan levere af klima it og grøn it i løbet af et år eller to. Til gengæld vil vi forhåbentlig stå om ti år og konstatere, at vi undervurderede, hvad vi kan på længere sigt.
Når det handler om at gøre grøn it og klima it til danske eksportsucceser, har vi ikke brug for et vindmøllelignende eventyr – slet ikke med den statsstøtte som har været forudsætningen for vindenergi over det meste af verden.
Vi har derimod brug for, at iværksætteren Itahar Cohen i Thisted og Enaco i Albertslund har de bedste rammebetingelser for at udvikle og levere deres produkter. At der bliver stillet politiske krav til energiforbrug og miljøbelastning, så efterspørgslen efter grøn it vokser.
Og endelig at vi fortsat opfordre unge mennesker til at tage de naturvidenskabelige uddannelser, der ligger til grund for teknologiudviklingen.
Lige nu er alle gode kræfter i it-Danmark tunet ind på grøn it eller klima it. Det øger desværre risikoen for et eventyr, der er slut, når de sidste toppolitikere og klimaembedsmænd har forladt København inden jul næste år.
Hvis eventyret skal ende lykkeligt, er der behov for, at it-branchen indstiller sig på et langt sejt træk, hvor den også er sikret handling fra klimaministeren efter topmødet.
