Svensk militær advarer mod salg af TeliaSonera

De væbnede styrker i Sverige er stærkt bekymrede over udsigten til et salg af TeliaSonera til udenlandske selskaber. "En trussel mod Sverige," lyder det.

Artikel top billede

De militære styrker i Sverige er stærkt bekymrede over udsigten til et muligt frasalg af det stats-kontrollerede teleselskab, TeliaSonera, til en udenlandsk køber, skriver Financial Times.

Det svenske militær frygter, at et frasalg til en udenlandsk køber kan true den nationale sikkerhed.

Den svenske stat sidder i dag på en ejerandel på 37 procent af TeliaSonera, mens 13,7 procent ejes af den finske stat.

Det billede står imidlertid til at ændre sig, i det den svenske stat har sat sin ejerandel til salg.

Dørene står piv-åbne

Ifølge Financial Times anvender de væbnede styrker i Sverige TeliaSoneras netværk.

Det betyder, at enhver med ejerskab over TeliaSonera vil vide, hvor militæret har hardware stående, ligesom ejeren vil kunne aflytte eller afbryde intern kommunikation, lyder det bekymret fra de svenske styrker.

”Enhver TeliaSonera-ejer – lokal eller udenlandsk – må undersøges nøje ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. En ejer, der ikke kan regnes med, kan anvende dens viden til at skade Sverige,” lyder det fra Per Nilsson, der står i spidsen for de væbnede svenske styrkers kommunikations-enhed, skriver Financial Times.

Ifølge avisen er mulige købere store og pengestærke selskaber som eksempelvis France Telecom, Deutsche Telecom ligesom forskellige kinesiske operatører og pengestærke kapitalfonde fra Mellemøsten kan være interesserede.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest