Signatur-ballade sender Sander på overarbejde

Socialdemokraterne giver Helge Sander sommeren til at finde en løsning på, at forældre med børn under 15 år via en digital signatur ikke kan benytte tjenester på sundhedssites til børnene.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

I dag kan forældre til børn under 15 år ikke bestille receptpligtig medicin til deres børn på apoteket.dk eller få adgang til børnenes sundhedsdata på sundhed.dk.

Den digitale signatur, man logger ind med på siderne, indeholder nemlig ikke oplysninger om hvilke forældre, der har forældremyndigheden.

Nu skruer Socialdemokraterne bissen på over for videnskabsminister Helge Sander (V). Han skal gøre noget ved problemet nu, lyder det.

"Jeg vil nu give ham muligheden for at arbejde med dette hen over sommeren, og er der ikke sket noget inden, vil jeg tage initiativ til et samråd om problemstillingen i august eller september," siger socialdemokraternes Benny Engelbrecht.

Han mener, at ministeren ikke vil gøre nok for at løse problemet.

Konklusionen er socialdemokraten kommet frem til, efter ministeren i et svar til Folketinget har forklaret, at en løsning ikke ligger lige for.

Tidligere har ministeren sagt, at adgangen til apoteket.dk skal ordnes, men nu har ministeren talt med sine embedsmænd om sagen.

Og ministeren må erkende, at både persondataloven og cpr-registerets manglende oplysninger kan være en barriere for en løsning.

Ifølge ministerens embedsmænd må personoplysninger på børnene nemlig íkke knyttes direkte til signaturen, ligesom cpr-registret først fra 2004 har registreret forældremyndig-oplysninger koblet til forældrenes cpr-numre.

Udbud på vej

Den digitale signatur er netop nu i udbud.

Om denne problemstilling er en del af den dialog-baserede udbudsproces, er uvist.

Under processen har IT- og Telestyrelsen og TDC og PBS' fælles bydende selskab ikke haft den store talelyst.

Hos sundhed.dk bliver problemstillingen taget op på det kommende bestyrelsesmøde.

Portalen har dog tidligere givet udtryk for, at den digitale signatur er nøglen til løsningen af problemet.

Helge Sanders svar

Helge Sanders svar i Folketinget:

Spørgsmål 655

Vil ministeren redegøre for, hvorfor børn under 15 år ikke er tilknyttet forældres digitale signatur i henhold til artikel i Computerworld den 23. april 2008?

Svar: Jeg er meget enig i, at det er en væsentlig problemstilling, der beskrives i artiklen i Computerworld fra 23. april 2008.

Jeg har derfor drøftet problemstillingen med mine embedsmænd, og jeg vil gerne starte med at understrege, at der ikke findes nogen nem løsning.

Den digitale signatur er et tilbud til den enkelte borger om en entydig personlig elektronisk identitet, der for eksempel kan anvendes til elektronisk underskrift og identifikation i forbindelse med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger.

Der er ikke tilknyttet yderligere information eller funktioner til signaturen.

Det skyldes for det første, at de informationer som signaturen indeholder, er offentligt tilgængelige, hvorfor signaturen ikke kan indeholde personfølsomme oplysninger eller CPR-numre. Det ville være i strid med Persondataloven.

For det andet er selve signaturen baseret på internationale standarder, der definerer, hvad signaturen skal indeholde. På linie med andre landes digitale signaturer er omfanget af informationer indeholdt i signaturen minimeret med henblik på at skabe størst mulig interoperabilitet mellem signaturer.

Et ønske om at koble forældre og børns CPR-numre er derfor en problemstilling, der skal adresseres i den enkelte it-løsning med den digitale signatur som nøgle.

Der er imidlertid en række udfordringer forbundet hermed. For eksempel er forældremyndighed først systematisk registreret i CPR-registret efter 2004, hvilket betyder, at der ikke på nuværende tidspunkt er et fuldstændigt grundlag for en kobling mellem forældres og børns CPR-numre. Endvidere er der en række begrænsninger i adgangen til oplysninger i CPR-registret navnlig for private virksomheder.

Jeg har taget initiativ til, at mulighederne for en løsning på baggrund af det eksisterende datagrundlag og under gyldig hensyn til Persondataloven mv. undersøges nærmere.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,