Han er Pirate Bays sorte får

En af bagmændene bag Pirate Bay er højreekstremist og millionarving til knækbrødsemperiet Wasa, men The Pirate Bay vil dog nødigt sættes i bås med ham.

Artikel top billede

De anklagede i Pirate Bay-retssagen kan i øjeblikket sidde og se til, mens erstatningskravet mod dem stiger støt.

Senest har Computerworlds svenske søstermagasin Computersweden oplyst, at det samlede erstatningskrav har rundet 115 millioner svenske kroner.

På anklagebænken sidder Peter Sunde, Erik Neij, Gottfrid Svartholm Warg og Carl Lundström, men en af dem har dog bedre råd til at betale end de andre.

Det er Carl Lundström - mangemillionær, arving til knækbrødsimperiet Wasa og med tætte forbindelser til det højreekstremistiske miljø i Sverige.

Det skriver det svenske magasin Filter, der i april bragte et stort portræt af Carl Lundström.

Pirate Bays talsmand, Peter Sunde, benægtede i en tv-debat med den svenske pladeselskabsmand Bert Karlsson, at Pirate Bay har forbindelse til Carl Lundström.

"Carl Lundström har intet med Pirate Bay at gøre," svarede Peter Sunde, da Bert Karlsson anklagede Pirate Bay for at have højreekstremistiske bagmænd.

Det er den svenske anklagemyndighed ikke enig i. De har placeret mangemillionæren Carl Lundstrøm, hvis farfar Karl Edward grundlagde Wasa-emperiet på anklagebænken sammen med de øvrige Pirate Bay-folk.

Afslørende e-mails

Carl Lundströms virksomhed Rix Telecom, hvor Pirate Bay-manden Erik Neij også har været ansat, har lagt serverkapacitet til Pirate Bay.

Ifølge Filter mener den svenske anklagemyndighed, at Carl Lundström kan knyttes til de øvrige Pirate Bay-folk gennem en række e-mails.

Filter refererer en mail fra Erik Neij, hvor han til de to andre Pirate Bay-folk, Peter Sunde og Gottfrid Svartholm Warg, skriver.

"The money for "Kalle" should be put on (…) I think it was said he had 8,5%, is this correct?"

Senere i mailkorrespondancen bliver der diskuteret, om det nu er klogt at sætte penge ind på en svensk konto. Erik Neij afslutter korrespondancen med at slå fast, at: "Kalle har sat snesevis af millioner ind der. Det er et firma, der skylder ham penge, derfor kan han tage dem ud hvidt," skriver Erik Neij ifølge Filter.

Overfor it-mediet New TeeVee hævder Peter Sunde, at anklagemyndigheder ønsker at knytte Carl Lundström til Pirate Bay af strategiske årsager.

Carl Lundstrøm har et dårlig rygte, og derfor er sammenkædningen mellem ham og Pirate Bay en del af myndighedernes 'medieretssag' mod Pirate Bay, lyder ræsonnementet fra Peter Sunde.

Støtte til den ydeste højrefløj

Carl Lundström er især en kontroversiel person, fordi han har tætte forbindelse til den yderste højre fløj i svensk politik.

Filter skriver, at han i 1986 fik en voldsdom efter at have været involveret i et slagsmål mellem svenske skinheads og en gruppe chilenske indvandrere, og gennem tiden har den yderste svenske højrefløj nydt godt af hans formue.

Han har ydet økonomisk støtte til det indvandrerkritiske svenske parti Nationaldemokraterne og det svenske Fremskridtsparti, hvor han både har været på stemmesedlen og været chefredaktør for partiets medlemsblad F-Pressen.

Desuden har han været aktiv i bevægelsen "Folkviljan och massinvandringen"og medlem af den endnu mere ekstreme bevægelse Bevara Sverige Svenkst.

Senest har han været en af hovedmændende bag det indvandrerkritiske podcast-projekt Sveriges Fria Radio, skriver Filter.

Annonceindlæg fra DE-CIX

Enhver strategi for applikationsmodernisering bør tage netværket med fra start

Modernisering af ældre on-premise-applikationer til cloud-løsninger er en topprioritet for virksomheder globalt.

KMD A/S

SAP-arkitekt

Københavnsområdet

Jyske Bank

Product Owner - Platforme (IT Drift)

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

BDM Cisco Security

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension