MySpace lemper data-politik og tager OpenID til sig

MySpace lemper på selskabets ellers skrappe politik om brugerdata og tager OpenID til sig. Det betyder, at man med et klik kan flytte sin MySpace-profil over på andre websites.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Andre websites er færdige med implementeringen af MySpaces data-portabilitets-program, der i forvejen er blevet modificeret med henblik på at acceptere en vis caching af brugerdata samt storage af eksterne websites.

Samtidig tager MySpace Open ID single sign-on-metoden til sig.

Disse træk udgør de seneste udvidelser til MySpaces såkaldte "Data Availability Initiative," der blev søsat i maj med en stribe store net-spillere som Yahoo, eBay, Twitter og News Corp-enheden Photobucket.

I sidste måned blev initiativet åbnet helt op, så alle websites kan tage det til sig.

Med programmet bliver det muligt at flytte sin MySpace-profil over til andre websites. Det betyder, at man ikke er nødt til igen at indtaste sine personlige informationer.

MySpace-initiatvet er blot en ud af mange tilsvarende projekter fra både leverandører og it-organisationer, der arbejder på at virkeliggøre data-portabilitet for slut-brugere, web-udviklere og web-udgivere.

Målet er at automatisere og give slutbrugerne kontrollen over processen med at indtaste og opdatere deres sociale profil med oplysninger om eksempelvis personlige interesser, venner, billeder, video og lignende.

I øjeblikket er MySpaces fokus rettet mod at lade MySpace-brugere flytte deres data til andre sites. Det betyder, at ændringer i deres MySpace-profil vil blive overført til andre sites.

Brugeren vil samtidig have mulighed for at droppe sites fra deres opdaterings-netværk, hvilket udgør et nøgle-element, når det handler om privacy og sikkerhed.

I næste omgang vil MySpace udvide systemet til også at omfatte muligheden for at bringe data og indhold ind i MySpace fra andre sites, så udvekslingen kommer til at gå begge veje.

I mellemtiden kan brugerne med den nye OpenID-mulighed skabe en unik url, som kan anvendes til at logge ind på sites, der supporterer OpenID. På denne måde slipper brugerne for at skulle huske log-in oplysninger for hvert site, som de vil logge ind på.

Samtidig lemper MySpace på reglene om andre sites caching og storage af brugerdata-

Hidtil har MySpace forbudt andre sites at chache og gemme disse data, men disse regler er nu blevet lempet - dog på en måde, så selskabet ikke mener, at brugerens privacy-behov bliver krænket, lyder det fra Jim Benedetto, teknologi-chef i MySpace.

De lempede regler betyder, at andre sites vil kunne cache MySpace-brugernes data i 24 timer.

Grunden er, at andre sites alternativ vil være nødt til igen og igen at suge disse data til sig fra MySpace, hvilket i længden er en teknisk uholdbar løsning - ikke mindst for mindre sites, hedder det.

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse