Microsofts øverste online-chef forlader selskabet

Få dage efter et katastroferegnskab forlader Microsofts øverste online-chef, Kevin Johnson, selskabet. Manden, der ellers er blevet regnet for Ballmers mulige kronprins, går muligvis til en konkurrent.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Under en uge efter, at Microsoft meddelte, at selskabets online-division trækker hele butikkens ellers fremgangsrige resultat ned, forlader selskabets øverste onlinechef, Kevin Johnson, selskabet.

Microsoft planlægger at benytte sig af hans exit til at opsplitte den division, som han har stået i spidsen for.

Selskabet planlægger nemlig at opdele den nuværende Platforms and Services-division - som Kevin Johnson har stået i spidsen for - til henholdsvis en Windows/Windows Live-division og en Online Services-division.

Central rolle

Sidstnævnte får en helt central rolle i Microsoft i de kommende år, hvilket du kan læse mere om her.

Begge divisioner vil referere direkte til Microsofts koncernchef, Steve Ballmer.

I spidsen for Windows-gruppen kommer de tre vice presidenter Steven Sinofsky, Jon DeVaan og Bill Veghte.

Der er endnu ikke fundet en chef til Online Services-divisionen. Microsoft vil søge den rette person både internt og eksternt.

Satya Nadella vil fortsat stå i spidsen for søgeforretningen MSN samt drift af selskabets annonce-platform.

Kevin Johnson har været ansat i Microsoft siden 1992.

"På nogle måder har han haft et karriereforløb, der ligner meget Steve Ballmers karriereforløb. Han har helt klart været på listen over mulige afløsere til Steve Ballmer," siger Rob Helm, analytiker i Directions of Microsoft.

Det ændrer dog ikke på, at Kevin Johnson har siddet på et varmt sæde som chef for selskabets online-division.

"Når alt kommer til alt, var han ansvarlig for online-strategien, der klart er den svageste del af Microsofts forretning," siger Rob Helm.

Markedsandele har ikke flyttet sig

Kevin Johnson har ikke været i stand til at forbedre markedsandelene, ligesom han ikke har været i stand til at få omsætningen til at vokse det ønskede gennem organisk vækst eller opkøb, påpeger Rob Helm.

"Og investeringerne i denne division har været så enorme, at det kan ses på hele selskabets samlede resultat. Jeg ved ikke, om han er gået selv, eller om han er blevet fyret, men der er ikke nogen tvivl om, at han har haft et vanskeligt job, og han muligvis ikke er den sidste chef inden for dette område, der ryger," siger Rob Helm.

Kevin Johnson har også stået i spidsen for Microsofts forliste forsøg på at overtage søgerivalen Yahoo, hvilket du kan læse mere om her.

Samtidig har han dog også stået i spidsen for Windows-afdelingen, der fortsat er et af Microsofts mest profitable produkter.

Hans exit er et slag for Microsoft, vurderer analytiker i Sterling Market Intelligence, Greg Sterling.

"Det kommer som lidt af en overraskelse. Han har været en meget central figur i selskabet," siger han.

Ifølge Wall Street Journal går Kevin Johnson til Juniper Networks, hvor han skal være administrerende direktør, men det vil hverken Juniper eller Microsoft bekræfte.

Oversat af Dan Jensen.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice