Lene Espersens it-flagskib udskudt igen

Domstolsstyrelsens store modernisering af tinglysningen bliver først klar til januar. Den nye forsinkelse skal give tid til at gennemteste systemet.

Artikel top billede

Et af de mest ambitiøse danske it-projekter målt efter international målestok er endnu engang blevet forsinket. Den digitale tinglysning, som skulle være taget i brug for et halvt år siden, er igen blevet forsinket. Nu skal den ansvarlige minister, justitsminister Lene Espersen (K), og Folketingets finansudvalg informeres om forsinkelsen.

Forsinkelsen kommer, efter systemet, som skulle stå klar lige efter påske, ikke var færdigt. Leverandøren CSC fik skylden for problemerne, men denne gang understreger Domstolsstyrelsen, at CSC ikke er årsag til den ekstra forsinkelse.

Projektet, som i alt koster i omegnen af 350 millioner kroner, holder ifølge Domstolsstyrelsen tidsplanen, men for at sikre at systemet er gennemtestet. Det er især samspillet med de nye systemer, der skal tages i brug i banker og kreditinstitutioner, som skal tjekkes.

"En sikker kobling mellem systemerne er helt afgørende, for man skal huske på, at der er meget betydelige værdier involveret i tinglysningen," siger Sørup Hansen, der er projektleder i Domstolsstyrelsen for digitaliseringen af tinglysningen, i en pressemeddelelse.

Målet er at gøre det langt hurtigere at få en tinglysning igennem systemet. I dag tager det ti dage, og med det nye system kan processen gennemføres i løbet af sekunder.

Banker i venteposition

Bankerne og realkreditinstitutterne, som i vidt omfang står for papirarbejdet, når danskerne handler med huse og fast ejendom, har sideløbende med det offentlige tinglysningsprojekt udviklet nye systemer, som skal lette arbejdet for pengeinstitutternes medarbejdere og frigøre tid til rådgivningsopgaver.

Det er samspillet mellem systemerne i banker og realkreditinstitutter og den digitale tinglysning, som skal testes i november og december. Derfor har Domstolsstyrelsen efter aftale med Finansrådet og Realkreditrådet valgt at udskyde premieredatoen på den digitale tinglysning.

Det nye system åbner efter planen 12. januar for borgerne og banker og realkreditinstitutter bliver koblet på i slutningen af januar.

Den digitale tinglysning er flere gange blevet fremhævet af Domstolsstyrelsen som et meget ambitiøst projekt, som ikke findes andre steder. Derfor bliver den digitale tinglysning, trods forsinkelserne, også den første af sin art i Europa, hvis den bliver lanceret efter den seneste tidsplan.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-metodespecialist og projektkoordinator i Ballerup

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S