Dømt CA-direktør: Svindel var standard-praksis

Ifølge den tidligere administrerende direktør for CA, Sanjay Kumar, der er dømt for svindel, fulgte hans tvivlsomme bogføring blot den normale praksis i selskabet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Den tidligere administrerende direktør for CA, Sanjay Kumar, som nu afsoner en fængselsstraf efter softwareleverandørens højprofilerede bogføringsskandale, peger på, at et antal andre nuværende og tidligere chefer hos CA var implicerede.

Det fremgår af en edsvoren erklæring, der 27. august blev indgivet til den amerikanske distriktsdomstol for New York Eastern District.

I centrum af skandalen lå en regnskabspraksis hos CA, der blev kaldt "35 dags måneden," som indebar, at virksomhedens regnskabskvartaler blev bogført til at begynde og slutte omkring fem dage for sent.

Dette gjorde det muligt for CA ulovligt at bogføre omsætninger for tidligt med det formål at kunne imødekomme Wall Street-analytikeres vurderinger.

Ifølge Kumars erklæring var denne praksis "solidt etableret" hos virksomheden, da han begyndte at arbejde der i 1987. Kumar hævder også, at virksomhedens medstifter og tidligere adminstrerende direktør Charles Wang "personligt forestod implementeringen af denne praksis."

I erklæringen påstår Kumar også, at bestyrelsesmedlem og tidligere senator Alfonso D'Amato, tidligere bestyrelsesformand Lewis Ranieri og medstifter Russell Artzt kendte til denne praksis.

CA afviser alle anklager

Herudover skriver Kumar, at han fortalte en CA-kommission, der efterforskede skandalen, at Ranieri og D'Amato var klar over denne praktisk, og at de havde "taget forbehold for at beskytte Wang og tilbageholde fakta."

Kumar kom med denne erklæring i forbindelse med et sagsanlæg fra aktionærer angående bogføringsskandalen. Virksomheden endte med at punge ud med 1,2 milliarder til en fond, der blev oprettet til at kompensere aktionærer. CA erkendte også at have fejlbogført godt 11,5 milliarder kroner i omsætning i løbet af årene.

CA udtaler i en meddelelse, at virksomheden allerede har gennemført en udtømmende undersøgelse, og at "i en sag så kompleks som denne kan man ikke drage konklusioner fra et enkelt individs uunderbyggede erindringer."

Medstifter Russell Artzt har offentliggjort en meddelelse, der kalder de nye beskyldninger "fuldstændigt falske."

En talsmand for tidligere adminstrerende direktør Charles Wang har fortalt The Wall Street Journal, at Wang står ved en tidligere udtalelse, hvor han beskriver at have til hensigt at "bekæmpe ethvert forsøg på at placere ansvaret for Kumars og hans ledelses forbrydelser på hans bord."

En repræsentant for Ranieri og D'Amato har også afvist beskyldningerne over for The Wall Street Journal.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S