De store it-virksomheder bygger miljørigtige datacentre, der anvender solenergi og udvikler produkter, der bruger stadig mindre strøm og dermed belaster klimaet med mindre CO2.
Hvorfor gør de det, it-virksomhederne? Er det ren imagepleje eller kan vi tro dem, når de siger, at det handler om at redde planeten?
"Klimaproblematikken står højt på mediernes og den politiske dagsorden. Virksomheder, der har en god og grøn historie at fortælle, har for tiden travlt med at profilere sig på deres gode miljøgerninger. Så der er en del imagepleje," siger Henrik Merkelsen, studielektor ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikations-studier på Handelshøjskolen i København, CBS.
Når klimaforandringer og CO2-problematikken står så højt på den politiske dagsorden, betyder det samtidig også, at politiske indgreb er en reel trussel for de virksomheder, der forurener.
"Ved at udvise ansvarlighed og omsorg for miljøet - og især fortælle om det - kan virksomhederne håbe på at tage brodden af eventuelle politiske indgreb. Dermed er det sværere for politikerne at fremstille dem som miljøskurke, der fortjener at blive reguleret," siger Henrik Merkelsen.
Politisk korrekthed
It-erhvervets fokus på klimaproblemerne er muligvis en vindersag for virksomhederne. Men det er også resultatet af pres både inde- og udefra, som virksomhederne ikke kan sidde overhørig, hvis omverdenen skal kunne tage dem alvorligt.
Helt banalt har den offentlige mening og politisk korrekthed stor betydning, mener Lars Bo Kirk, kommunikationsrådgiver og partner i Jøp, Ove & Myrthu.
"I de store virksomheder er der et voksende pres indefra, fra medarbejderne, om, at virksomhederne agerer miljørigtigt. Det er ikke et ubetydeligt pres i en periode med mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt for virksomhederne at fremstå som ansvarlige. Er du som ansvarlig virksomhed og stærkt brand ikke grøn nok, får du klø. Det ser vi gang på gang," siger Lars Bo Kirk.
Skrækscenariet er tydeligt
Det er ikke første gang, et bestemt emne pludselig kommer til at fylde så meget i samfundsdebatten, at det finder vej ind i direktionslokalerne og bliver en del af virksomhedens strategi og markedsføring.
For nogle år siden blev det for eksempel moderne, at virksomhederne skulle have etiske regnskaber. Og det fik mange, i øvrigt uden den helt store offentlige opmærksomhed efterfølgende.
"Klimaproblemerne er meget mere konkrete. Vi kan alle sammen forholde os til, at isbjergene smelter, og vi får vand i kælderen. Billederne er meget klare, og skrækscenariet langt tydeligere for os i dag, end da man talte om etiske regnskaber. For hvad er etik?," spørger Lars Bo Kirk:
"Ved Sydpolen hører vi, at et stykke af isen på størrelse med Tyskland er brækket i havet, samtidig med, at isbjørnene drukner, fordi isflagerne smelter. Det gør det svært at argumentere imod miljøvenlige løsninger. Jeg tror, at mange virksomheder har et helt oprigtigt ønske om at agere ansvarligt - samtidig med, at de ikke tør gå imod den offentlige opinion."
Kunderne er ikke klar
It-virksomhederne har med andre ord ikke valget om at være grøn eller ikke.
Tilbage står spørgsmålet, om kunderne, der skal bruge de grønne løsninger, overhovedet er klar til det.
Det er de ikke, når man kigger i den nye IT i Praksis, der er Dansk IT's og Rambøll Managements årlige undersøgelse af it-anvendelsen i Danmark.
Her siger blot 12 procent af brugervirksomhederne, at de har konkrete planer om sætte miljørigtige it-aktiviteter i gang i løbet af det kommende år.
"Vi møder mange virksomheder, der spørger: Er kunderne klar til at betale for det? Det er her, den virkelige test skal stå," siger Lars Bo Kirk, Jøp, Ove & Myrthu.
