EU blåstempler svensk overvågning

EU Kan ikke beskytte Danmark mod omstridt svensk overvågning. Nationale sikkerhedstjenester har nemlig frie hænder, lyder det i svar fra EU. Parlaments-medlem Karin Riis-Jørgensen tager kampen op.

Artikel top billede

Danmark må finde sig i overvågning fra den svenske stat, når den omdiskuterede svenske overvågningslov FRA-lov træder i kraft til næste år.

Det fortæller EU-Kommisær Jacques Barrot i et svar på et spørgsmål fra den danske EU-politiker Karin Riis-Jørgensen.

De enkelte lande i EU kan nemlig frit forvalte reglerne, når det gælde indhentning af oplysninger til landenes egne sikkerhedstjenester, fremgår det af et svar fra kommissionen til Karin Riis-Jørgensen (V).

Dermed kan EU-Kommissionen ikke gøre noget for at sikre danske virksomheder, myndigheder og privatpersoner mod den svenske overvågning.

Problemet er, at den omdiskuterede svenske overvågningslov tillader Försvarets Radioanstalt at overvåge al trafik, som krydser den svenske grænse.

Men da en række tele-og internetudbyderes net er opbygget uden hensyn til nationale grænser, går en del af de danske datapakker med digital kommunikation gennem Sverige.

Kan overvåge PET, Folketing og borgere

Dermed bliver det muligt for den svenske stat at aflytte eksempelvis Folketinget, myndigheder og borgere.

Det var netop disse forhold som i juli fik EU-parlamentarikeren til at rejse spørgsmålet om, hvad "EU Kommissionen [gør] for at sikre, at europæiske borgere ikke bliver underlagt overvågning og regler, der er i strid med de europæiske databeskyttelsesregler over kor Kommissionen."

Hertil har EU-Kommissær Jacques Barrot svaret at "Dataoverførsler mellem medlemsstaterne er underlagt fælles EU-standarder for databeskyttelse, der er fastlagt i direktiv 95/46/EF . Nationale sikkerhedstjenesters indhentning af oplysninger falder imidlertid udelukkende ind under medlemsstaternes kompetence."

Utilfreds med svaret

Men det svar er Karin Riis-Jørgensen langtfra tilfreds med.

Det er et grænseoverskridende problem, når danske borgere, ansatte i Folketinget og andre brugere af eksempelvis Telia risikerer at blive overvåget, mener hun.

"Det kan godt være, at de nationale sikkerhedstjenester er underlagt nationale love. Men det kan jo ikke hjælpe noget, når trafikken anvender et pan-europæisk netværk.

Derfor vil EU-politikeren nu stille et uddybende spørgsmål til kommissionen

"I en global verden, hvor vi både fysisk og via nettet bevæger os over grænserne, er det for snævert kun at kigge nationalt på opbevaring af data," siger Karin Riis-Jørgensen.

Derfor vil hun nu stille et uddybende spørgsmål til kommissionen i sagen med henvisning til, at sagen netop ikke kan stilles op som en rent national problematik.

"Det er jo hele humlen ved det her. Loven er vedtaget i et nationalt parlament, men har indflydelse på borgere i et andet land," siger Karin Riis-Jørgensen.

Flere politikere i aktion

Tidligere på året har statsminister Anders Fogh (V) i sagen sammen med videnskabsminister Helge Sander (V) afvist en appel fra ITEK om garanti mod overvågning, men EU politikeren Karen Riis-Jørgensen (V) har selv taget sagen op i EU.

Også Justitsminister Lene Espersen (K) har taget sagen op og afkrævet svenskerne en forklaring.

Læs det fulde svar og spørgsmål her:

Spørgsmålet til EU-Kommissionen i sin fulde ordlyd:

Om overvågning af europæiske borgere

De Amerikanske Myndigheder overvåger i større og større omfang europæiske borgere. Således er USA i stand til at følge med i pengeoverførsler gennem den såkaldte SWIFT database. Det betyder, at USA kan overvåge pengeoverførsler mellem Europa og andre kontinenter, som intet har med USA at gøre.

Ligeledes har de Amerikanske Myndigheder adgang til indhold i emails, som sendes til udenlandske statsborgere, fx fra Danmark til Brasilien, såfremt de går over en amerikansk server, hvilket ofte er tilfældet.

Men også inden for EU's egne grænser har vi problemer med, at borgere fra et land bliver underlagt overvågning i et andet. F.eks. har Sverige vedtaget en lov, der giver staten ret til at overvåge elektronisk kommunikation. Men det er ikke kun Sverige, der bliver omfattet af loven. Også fx danskere der benytter sig af selskaber, der opererer i både Danmark og Sverige, fordi de benytter servere i begge lande.

Hvad gør EU Kommissionen for at sikre, at europæiske borgere ikke bliver underlagt overvågning og regler, der er i strid med de europæiske databeskyttelsesregler?

Agter Kommissionen at gribe ind overfor USA's overvågning af europæiske borgere?

Kan vi lave fælles regler for overvågning af data, så man ikke bliver underlagt et andet lands lovgivning, der er i strid med egne databeskyttelsesregler?

Svaret fra EU-Kommissionen i sin fulde ordlyd:

Svar afgivet på Kommissionens vegne
af Jacques Barrot

[i]Kommissionen gør en stor indsats for at sikre, at de europæiske borgeres privatliv og data beskyttes tilstrækkeligt. Det afspejles blandt andet i de garantier , den har opnået fra det amerikanske finansministerium angående behandling af persondata fra EU, der indsamles af SWIFT i USA.

I disse garantier fastsættes de kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, som det amerikanske finansministerium anvender ved behandling af persondata fra SWIFT, så det sikres, at eventuelle foranstaltninger er forholdsmæssige. Derudover udpeges der en prominent europæer, som skal bekræfte, at det amerikanske finansministeriums garantier overholdes, og som årligt aflægger beretning til Kommissionen (der derefter aflægger beretning til Parlamentet og Rådet).

Dataoverførsler mellem medlemsstaterne er underlagt fælles EU-standarder for databeskyttelse, der er fastlagt i direktiv 95/46/EF . Nationale sikkerhedstjenesters indhentning af oplysninger falder imidlertid udelukkende ind under medlemsstaternes kompetence.

Overførsel af data fra medlemsstater til tredjelande, som er omfattet af EU-lovgivningen, skal overholde EU's principper for databeskyttelse og er i specifikke tilfælde reguleret af aftaler på nationalt plan og EU-plan med disse lande. Kommissionen vil fortsat arbejde på at sikre, at eventuelle fremtidige aftaler med tredjelande indeholder forpligtelser med hensyn til beskyttelse af borgernes personoplysninger.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job