Rival trækker sig: TDC ligner en vinder af 118

I dag klokken 12 er det sidste frist for firmaer at byde på oplysningstjenesten 118. TDC og Eniro er de eneste officielle kandidater, men sidstnævnte trækker sig.

Artikel top billede

Fremover bliver det formentlig også TDC-ansatte, der administrerer nummeroplysningen. Foto: Jørgen True/TDC

Fremover vil det formentlig stadig være TDC-medarbejdere, der besvarer opkald, når danskere ønsker et telefonnummer. Oplysningstjenesten 118 har altid været på TDC's hænder, men denne gang havde en udfordrer meldt sig på banen.

Eniro, som driver oplysningstjenester i andre lande, tilkendegav sidst i juli, at virksomheden var interesseret i tjenesten. Det samme gjorde TDC, som allerede sad på tjenesten. Derfor sendte IT- og Telestyrelsen 118 i udbud, men nu er der kun én officiel kandidat.

"Vi har meldt, at vi er gået ud af udbuddet. IT- og Telestyrelsen mente, at vi stadig var forpligtede på en eller anden måde, fordi vi havde givet en interesse-tilkendegivelse, men vores advokater har svaret tilbage, at det mener vi ikke, vi er," siger administrerende direktør Henrik Dyring fra Eniro.

Det er en kort tidsfrist, som fik virksomheden til at hoppe fra. Hvis Eniro vandt udbuddet, ville virksomheden først få besked 1. november. Kun to måneder senere skulle 500 medarbejdere og en central stå klar, og det er ikke logistisk muligt, mener Henrik Dyring.

TDC tager intet på forskud

På trods af, at Eniro igennem længere tid har givet udtryk for, at de ikke længere er interesseret, så lader de ikke champagne-propperne sprænge ovre hos TDC.

"Det eneste, vi ved, er, at Eniro har udtrykt interesse for det her, og vi ved ikke, om der kan komme andre på banen. Udbuddet er først overstået, når IT- og Telestyrelsen har valgt en kandidat," siger underdirektør Christian Holme-Pedersen fra Oplysningen, TDC.

Kritik af forløb

Hele det sammenstrikkede udbud har været kritiseret af såvel TDC som Eniro. TDC har i dag 500 medarbejdere, som servicerer de mange danskere, der ønsker et telefonnummer eller en adresse.

I tilfælde af, at en anden konkurrent vandt opgaven, ville disse 500 medarbejdere muligvis stå uden job. Det fremgik ikke klart af udbudsmaterialet, om vinderen af udbuddet skulle overtage dem eller ej.

"Hvis arbejdet flytter fra TDC til en anden udbyder, så mener vi, at der bør være tale om en virksomhedsoverdragelse. Her hos Oplysningen har vi 500 medarbejdere, som ikke ved, om de har et job efter nytår," siger Christian Holme-Pedersen.

Det andet punkt er tidsfristen. Henrik Dyring har protesteret imod den, fordi den ifølge ham er helt urealistisk.

"Problemet for os er udelukkende, at der er for kort tid," siger direktøren om, hvorfor virksomheden sprang fra.

Han fremhæver videre, at andre spillere kunne være kommet på banen, hvis hele udbuddet var håndteret anderledes.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S