10 chok du kan forvente de næste 10 år

De seneste 30 år har it-revolutionerne overrasket os masser af gange. Journalister på amerikanske Infoworld har en række bud på, hvilke it-chok vi kan forvente de kommende 10 år.

Artikel top billede

1. Skyen sejrer

Min vigtigste forudsigelse er, at de høje priser på strøm og plads tvinger it-verdenen til at se på cloud-tjenester og vil medføre et skift til it som cloud-ressourcer inden for de næste fem år.

Så lige som den gamle mainframe-model, hvor vi var ligeglade med, hvordan en maskine var konfigureret, vil vi bare give maskinen ordrer og få resultater.

Faktisk kommer cloud computing-tjenester til at minde meget om "mainframe service bureau".

Vi begynder allerede at se cloud tjeneste-bureauer såsom Amazons EC2. I sidste ende vil cloud computing fjerne behovet for regnekraft i form af servere og pc'er på virksomhedsniveau.

Brian Chee

2. Cyborg-sild

Inden 2018 kommer "nørd-silden" til at ligne det, vi i dag ville kalde en cyborg. Menneske/maskin-grænsefladen til være allestedsnærværende, og folk vil gå rundt og give stemme-kommandoer og bruge øresnegle og briller med display, der muliggør et maskinforstærket syn på verden.

Ingen vil bemærke, at halvdelen af befolkningen er cyborger, fordi det kommer lidt efter lidt, og efterhånden vil folk med iPhone begynde at give plads til iBæltespænder, iBriller og iØreringe.

En ny generation af computervira vil overtage den nye skærmteknologi. Det kan være fatalt, når computerskærmen viser en tom gade, og gaden i Actual Reality er fuld af trafik. Andre gange er det bare sjovt, som når skærmen insisterer på at lave overskæg på alle ansigter.

Bob Lewis

3. Det hele virker

Du kommer hjem og arbejde lidt på computeren, og når du tænder den, booter den på et par sekunder uden problemer. Du åbner din mail, og den reagerer hurtigt, så du ikke behøver vente. Faktisk har dette nye styresystem slet ikke noget timeglas-ikon!

Resten af aftenen gør din computer alt, hvad du beder den om uden ventetid, problemer eller fejl. Grænsefladen er intuitiv og nem at bruge. Den ændrer sig endda efter, hvad du laver, så du hurtigt har adgang til de funktioner, du har brug for, når du for eksempel læser e-mails eller redigerer billeder.

Lad os kalde styresystemet "Windows Sci-Fi" - det er det, vi alle drømmer om. Spørgsmålet er, om vi tror på, at det nogensinde vil ske.

Sean McCown

Smartphones og menneskefri produktion

4. Alt bliver gemt

I 1945 forestillede amerikaneren Vannevar Bush sig en enhed, han kaldte Memex, der kunne gemme og hente alle informationer, man havde samlet i løbet af et helt liv. I de næste 30 år vil hans vision blive til virkelighed med fremskridt i stemme- og videogenkendelse, cloud computing og løbende indhentning af indhold i realtid.

Tænk engang, at du vil kunne forlade et møde uden at tænke på at få fat på din liste med opgaver. Du behøver ikke huske den interessante nyhed, din ven fortalte dig over en kop kaffe. Du behøver ikke notere den tanke, der slog dig, da du så en reklame i fjernsynet eller på vej hjem. Vannevar Bushs Memex vil blive til virkelighed med en af de næste generationer af PDA'er.

Memex vil opfange al audio og video fra dine daglige aktiviteter og uploade indholdet til nettet, hvor det vil blive analyseret, så det hurtigt kan genkende opgaver, interessante oplysninger og påmindelser - og du kan selvfølgelig søge efter det hele. Du vil kunne modtage daglige resumeer af vigtigt indhold fra din dag på din PDA.

Og ja, ligesom med Google Chrome får du en "porn mode", der sikrer, at Memex kun gemmer det indhold, du vil have.

Savio Rodriguez

5. Smartphones i centrum

Jeg forestiller mig, at smarphones bliver det foretrukne redskab til konstant opkobling med stemmestyring, ansigtsgenkendelse, stedbestemmelse, konstant video- og lydinput og multitouch-skærm. Tastaturet forsvinder ikke helt, men bliver måske virtuelt: Forestil dig at skrive i luften på et billede, dine "smart-briller" projicerer.

Desktop-pc'en vil udvikle sig til en dockingstation til din smartphone med store skærme og input-enheder, gigabit-opkobling eller bedre og lokale ressourcer, der kan sidestilles med en af nutidens store servere. Med denne vision forsvinder den bærbare pc næsten.

Martin Heller

6. Menneskefri produktion

Vi er allerede tæt på at opnå den perfekte fabrik (den beskæftiger et menneske og en hund. Mennesket er der for at fodre hunden, og hunden er der for at forhindre mennesket i at røre ved noget).

Lige nu stiger produktionen i USA, men antallet af produktionsmedarbejdere falder.

I 2018 vil automatiseringen have ramt så mange sektorer, at selv om landets BNP fortsætter med at stige, vil der være færre og færre mennesker, der mærker det på deres lønseddel. Det vil enten føre til et socialt kollaps eller oprettelsen af en velfærdsstat uden krav om modydelser.

Bob Lewis

Billedgenkendelse og konstant opkobling

7. Perfekt billedgenkendelse

Jeg har faktisk altid haft en drøm om en særlig slags søgemaskine. En dag vil du kunne tage et billede af noget og loade det til en søgemaskine, som så scanner billedet og fortæller dig, hvad det er.

Hvis du for eksempel ser en blomst og stopper for at tage et billede af den, kan Google fortælle dig, hvad det er for en type blomst. Eller du kan tage et billede af et svampeangreb på din yndlingsplante, og så kan Google fortælle dig, hvad det er, ved at scanne billedets karakteristika. Biler, mennesker, bygninger - det burde virke, uanset hvad du fotograferer.

Sean McCown

8. Big Brother sover aldrig

De næste 10 år vil vi opleve, at regeringer sporer og overvåger alle mennesker. Nogle mennesker vil få LoJack-implantater (system, der normalt anvendes til at finde stjålne biler, red.) til personlig sikkerhed.

Man vil også bruge ansigtsgenkendelses-teknologi, der er forbundet til videokameraer på gaden. Det er også meget muligt, at der bliver bygget LoJack-agtig teknologi og digital stemmeoptager ind i folks kørekort.

Men det helt store kommer, når Mercedes Benz køber General Motors og OnStar, som til den tid vil være den private sektors primære leverandør af "Personal LoJack-systemer".

Kort tid efter vil Rusland opkøbe Mercedes, enten ved erobring eller med olie og penge, og Rusland vil dermed kunne se, hvor og hvordan hver enkelt amerikaner bevæger sig. Og det samme gælder Kina, som til den tid har produceret de LoJack-sendere, der i al hemmelighed tilføjer en funktion, som gør, at den kinesiske regering også kan overvåge alle.

Bob Lewis

9. Uafbrudt opkobling

At tjekke om man er forbundet til et netværk, vil om 10 år virke lige så gammeldags som at tænde en maskine for at få oplysninger.

Enheder, der konstant modtager oplysninger, vil møde netværk, der altid er tilgængelige, og som dermed får dit samspil med informationsuniverset til at føles som en flydende strøm. Fra sportsresultater til vennernes aktuelle aktiviteter.

Tanken om at afbryde dine handlinger for at få en nyhed, vil være et levn fra fortiden.

Curtis Franklin

10. Bedre relationer

Min forudsigelse for 2018 er, at vi bruger teknologi til at huske og styrke sociale forbindelser. Du mødes med en ven, tager billeder, bruger Twitter, tager notater, optager videoer og så videre, og det hele bliver automatisk gemt i en fil.

Du glemmer måske, hvad der er sket, men du kan få adgang til det hele igen, når du søger i dit personlige lager, enten med matchende nøgleord eller ved bare at forberede dig på det næste møde med den samme ven.

Der ville ikke være forskel på online-venner og virkelige venner. Det vil ændre hele dit liv. Vi har allerede friheden til, at vi ikke behøver huske kørselsanvisninger.

Når vi får friheden til at slippe for at huske, hvad der er sket, når vi er sammen med vores venner, giver det anledning til et interessant spørgsmål: Vil det så styrke vores personlige relationer eller ændre dem på anden vis?

Jon William

Oversat af Mille Bindslev

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,