Søgeportaler på jagt efter danske annoncekroner

Både Jubii og Google har de seneste par dage utraditionelt annonceret i de danske dagblade. Konkurrencen er blevet tydeligere, vurderer online-ekspert.

Artikel top billede

Søgeportalerne benytter sig af traditionel markedsføring, når kampen om annoncekronerne bliver hårdere.

I onsdags var det Google, der havde et helt annoncetillæg i et af landets store dagblade.

Torsdag var det den danske søgeportal Jubiis tur til at reklamere off-line.

Selv om de to firmaer har vidt forskellige størrelser, konkurrerer de nemlig i høj grad om de samme annoncepenge.

Og konkurrencen er ikke blevet mindre, efter at eBay indtog det danske marked ved milliardkøbetaf Den Blå Avis.

Google bruger ikke kun mund-til-mund

Hos Google Danmark betyder det, at selskabet nu tager et for firmaet højst utraditionelt middel i brug. Det reklamerer for sig selv. I et trykt dagblad.

"Det er første gang, vi i Danmark bruger andet end internettet til at annoncere," siger Peter Friis, direktør i Google Danmark.

Han påpeger dog, at den nye strategi ikke skal ses som krisetegn midt i en ellers afmattet økonomi.

"Faktisk oplever vi, at krisetiderne ikke er krisetider for Google. Et eller andet sted skal man oplyse, før folk ved, hvad de skal lede efter. Jeg tror ikke på, at nogen markedsføring står alene. Google vil selvfølgelig også gøre brug af mediesynergierne," siger Peter Friis.

At Google øger marketingmaskinen fremgår også af firmaets egen oversigt over ledige jobs, hvor der aktuelt søges efter en dansk marketingdirektør.

"Vi har ikke tidligere haft en dansk marketingchef. Det har delvist været mit job, men jeg kan ikke lave det hele," siger Peter Friis.

Jubii går også offline

Jubii står ikke tilbage for Google. Den danske søgeportal indrykkede i dag en annonce i et andet landsdækkende, dansk dagblad.

Af Jubii-annoncen er det klart, at firmaet ligeledes går på jagt på det lukrative, men pressede marked for online-annoncering.

Christian Peytz, formand for Foreningen af Danske Internetmedier, mener dog ikke, at de to portalers annoncekampagner skal ses som et direkte svar på for eksempel eBays massive indtog på det danske marked.

"Jeg tror simpelthen ikke, at de to kan nå at reagere så hurtigt på sådan noget," siger han.

Christian Peytz mener snarere, det er en kombination af flere faktorer. For eksempel fordi det typisk er i november, at reklamekampagner for det næste år planlægges.

Han slår dog fast, at det bestemt ikke er blevet lettere at klare sig i kampen om annoncekronerne.

"Set i lyset af afmatningen, set i lyset af eBay, og set i lyset af den stigende konkurrence, så ser vi også, at annoncekampen bliver tydeligere," siger han.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network