Hougesen: Vi måtte af med Topnordic-navnet

Ementors topchef, Claus Hougesen, gør status på koncernens udvikling og fejrer det med et indlysende navneskifte.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Koncernchef Claus Hougesen fra Ementor-gruppen har siddet på topposten i et års tid.

Men hans mange år i Topnordic under Ementor gør, at det bliver lidt svært at sige farvel til det kendte Topnordic-navn.

"Det er klart, fordi Topnordic er som et barn for mig, men det er det eneste rigtige at gøre," siger han.

Han fortæller, at et marketingsbureau har siddet med opgaven med at finde ét navn til hele koncernen, og at ledelsen har kigget på et hav af navne.

"Men Atea lever op til alle kravene om at være kort og enkelt, og så havde vi i forvejen rettighederne til det i alle lande," siger Claus Hougesen.

Der var nogle rationaliseringer, selskabet simpelthen måtte hente ved kun at have ét navn og vedligeholde ét brand, forklarer han.

Finanskrise ikke for tøsedrenge

Claus Hougesen ser tilbage på det seneste år med glæde.

Især glæder han sig over koncernens resultat i dette kvartal.

"Ingen analytikere eller børseksperter forventede, at vi ville levere en omsætning på tre milliarder dette kvartal, men det blev mere end det," siger Claus Hougensen stolt.

Men der er fortsat et stykke vej op til målsætningen for 2010 om at skabe en årsomsætning på 20 milliarder norske kroner mod de cirka 13 milliarder i dag.

"Her vil et eller to opkøb kunne komme ind i billedet, og der er gode muligheder, for det er blevet købers marked," siger han og henviser til den økonomiske afmatning.

Men Ementor vil dog være påpasselig med sine armbevægelser i denne tid.

"For finanskrisen er bestemt ikke for tøsedrenge, vi har stor respekt for den situation, markedet er i i dag," siger han.

Den svenske medicin

Koncernchefen kan ikke få øje på noget, der i hans tid på topposten er gået skævt. Derimod vil han gladeligt fortælle om den største bedrift i sin korte tid i chefstolen.

"Jeg er mest stolt af udviklingen i Sverige. Her var der store problemer, og nu leverer vi vækst på næsten 25 procent," siger han.

Claus Hougensen forklarer, at han har brugt meget energi på at strømline organisationen og forretningen derovre.

Og nu er turen så kommet til Finland og Baltikum, der er koncernens svage led.

"Der skal de have den svenske medicin," siger koncernchefen.

Annonce

Annonceindlæg fra inspirit365

AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest