Danmarks skarpeste hjerner klarer sig godt i forhold til resten af verden og innoverer på livet løs. Og sådan har det været i noget nær et halvt århundrede. Driftige personer, som har arbejdet ambitiøst for at udvikle noget nyt, har givet Danmark et ry for at være en vaskeægte innovations-nation.
Det særlige danske sind er eftertragtet i udlandet og en stor del af de selv samme skarpe hjerner, som minder omverdenen om, at vi danskere kan noget med den kreative hjernehalvdel, flytter ud af Danmark, når succesen indfinder sig.
Størstedelen ender med at sidde i enten virksomheder eller forskningsinstitutioner i USA som for eksempel Bjarne Stroustrup, som har været med til at udvikle programmeringssproget C++, og Rasmus Lerdorf, ophavsmand til et andet programmeringssprog, PHP. Som dansker må man tilsyneladende indse, at udfoldelser på højeste plan foregår globalt og ikke lokalt
"Hvis vi ser på Danmark i relation til, hvad der sker på it-området, kan vi jo ikke prale af, at det er her, tingene flyttes. Der, hvor det for alvor sker, og hvor der er det nødvendige innovationsmiljø, er helt suverænt i USA," siger Jakob Lyngsø, administrerende direktør i foreningen IT-Branchen.
Mens Danmark tilsyneladende er en effektiv rugekasse for store ideer, kniber det lidt med udførelsen. Skal den gode ide føres ud i livet, må opfinderen ofte begive sig ud i verden og være forberedt på at formulere konceptet på et andet sprog. Spørgsmålet er, om Danmark ganske enkelt ikke har musklerne til at løfte de helt store ideer op på verdensplan?
"Hvis fem millioner mennesker skal kunne matche de udfordringer, der er internationalt, er det simpelthen bare om at komme ud af hullerne og få noget viden, der hvor der er viden at hente," siger videnskabsminister Helge Sander.
Danmark har måske bare ikke formatet til at kunne stimulere de fremmeligste i klassen, som skal bane vej for fremtidens teknologi.
"Hvis du har noget smart, og du for alvor skal realisere det, kan du sagtens være i situationer, hvor du er nødsaget til at være et sted med flere ressourcer. Indtil nu har det været USA, men i fremtiden kunne det også sagtens være andre steder, eksempelvis i Kina," siger Michael Mathiesen, it-iværksætter og bestyrelsesformand i Cellpoint.
"Det behøver ikke i sig selv være dårligt, hvis man sørger for at have en krog i dem, og de holder fast i deres danske netværk. Så kan det sagtens være en win-win for begge parter."
Innovationssamfund
Flere af den nyere tids opfindelser inden for it og teknologi kan spores tilbage til Danmark, fra programmeringssprogene C++ og PHP til computergrafik og softwaren Skype. Og noget kunne tyde på, at Danmark på trods af et forholdsvist lavt antal kvadratkilometer, klarer sig bedre end de fleste andre lande, når det kommer til at stimulere kreativiteten.
"Vi er gode til innovation og garanteret bedre end mange andre. Udgangspunktet er, at vi har en anden kulturmæssig baggrund. Der er ikke noget, der ikke kan lade sig gøre," siger Jakob Lyngsø.
Men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvad der bliver puttet i vandet i Danmark, eller måden vi fortolker kostpyramiden, som hæver den danske IQ. I stedet mener Jakob Lyngsø, at svaret nok rettere skal findes i, hvordan danskere har det med etablissementet og lærebøgernes konklusioner.
"Vi tror ikke på andet end os selv. Vi tror ikke på autoriteter, og der er ikke nogen, der kan stoppe os. Vi er fandenivoldske, og det gør, at vi i mange sammenhænge kan tænke nogle tanker, som ingen andre kunne drømme om at tænke," siger Jakob Lyngsø.
På University of California, San Diego, USA, kan professor Henrik Wann Jensen konstatere, at danskere også skiller sig ud på en anden måde ved at have en solid portion skepsis implementeret fra barnsben.
Han er selv ophavsmand til en nyskabelse inden for computergrafikkens verden i form af algoritmen photon mapping, der regner ud, hvordan lys brydes igennem transparente materialer.
Med sin ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet har Henrik Wann Jensen stiftet bekendtskab med både det danske og amerikanske uddannelsessystem, hvor han i dag underviser i computergenererede billeder i Californien og tydeligt kan se forskellen på mentaliteten.
"Jeg bruger en del tid på at træne de amerikanske studerende i at være skeptiske, når de læser artikler skrevet af en kendt forsker."
Evnen til at tænke i nye baner og gå op mod etableret tankegang, kan være det, der skiller os ud.
"Det er en god ting at have med i bagagen, når man skal lave noget nyt, der er bedre end det eksisterende," forklarer Henrik Wann Jensen.
Kritisk tilgang er altså en dansk force. Det er ikke nok i sig selv men rettere et værktøj, der kan bruges med fordel under de rette forhold.
For mens vi, de innoverende danskere, er gode til at bevæge os uden for de kortlagte stier, så går det mindre godt med moralen og evnen til at føre tingene helt ud i livet, mener Michael Mathiesen.
Behovet for at tage til udlandet er nemlig ikke kun et spørgsmål om at stå skulder ved skulder med ressourcestærke samarbejdspartnere, mener Michael Mathiesen.
BMW-syndromet
Dansk mentalitet er ikke altid den optimale ingrediens i den kreative mikstur.
"Vi bliver lidt for hurtigt tilfredse. De store succesfulde virksomheder vil blive ved med at vokse, selvom de omsætter for 20 og 30 milliarder. Hvis ikke de vokser med 20 procent om året, er det jo en katastrofe," siger han.
Motivationen til at fortsætte med at udvide markedsandele er ifølge Michael Mathiesen bare ikke noget, vi danskere tager så tungt.
Der er et loft, hvor ambitionerne taber momentum og kurven flader ud, selvom succesen indfinder sig. En mekanisme som Michael Mathiesen kalder BMW-syndromet.
"Når chefen får råd til en stor BMW, så skal vi også til at tage det lidt roligt," siger Michael Mathiesen.
Den tilgang er problematisk for nye og kommende banebrydere, som har brug for at blive presset frem foran feltet.
Nogle gange er vinduet for at kunne udvikle noget meget snævert, og så duer det ikke, hvis fremdriften mangler, mener han.
"Engang imellem, når du har chancen for at fyre den rigtig af, så er det ‘the winner takes it all'. Du kan ikke bare regne med, at den chance bliver ved med at være lige så god om et, to eller tre år. Det er måske lige nu, og så skal du slå til. Ellers skal der nok komme nogle andre og gøre det," siger Michael Mathiesen.
Ambassadøreffekt
En række danske it-opfindelser fra de sidste halvtreds år har først rigtig fået fat og udmøntet sig i konkrete teknologier og værktøjer, når de er blevet videreudviklet i USA.
Til gengæld kan danskerne være med til at hæve den danske profil og vise omverdenen, at det med it og innovation er noget, vi danskere forstår os på, mener videnskabsminister Helge Sander.
"Jeg mener absolut, at man kan tale om en ambassadøreffekt. Det er også den oplevelse jeg har haft, når jeg har rejst i Indien, Singapore og Kina," siger videnskabsministeren.
Han understreger også, at man skal huske, at det omvendt betyder, at vi får besøg fra udenlandske forskere, som har opdaget, at der sker nogle spændende ting på de danske universiteter.
"Det er den globale verden, vi lever i, og det er jo nogle super repræsentanter for det danske it-erhvervsliv. Det kan måske også gøre, at vi af og til kan få nogle udenlandske virksomheder til at komme til Danmark for at snuse til, hvad det egentlig er for nogle miljøer, vi har."
Branchedirektør i ITEK, Tom Togsverd, er enig i, at de kloge hoveder er god reklame for dansk it og kan være med til at vise omverdenen, at Danmark er helt fremme i skoene.
"Det er godt at have nogle ambassadører. Hvis en professor tager til Berkeley eller Stanford og bliver derovre, er det jo et vidnesbyrd om, at der er nogle geniale danskere, som kan gøre sig på højeste plan," siger Tom Togsverd.
Tanken om at bruge it-innovatørerne som ambassadører ser da også ud til at virke.
Globale firmaer i Danmark
Flere store internationale virksomheder som eksempelvis Microsoft og Motorola har placeret udviklingsafdelinger i Danmark som samlingspunkt for hele Skandinavien.
Den slags promovering er særdeles værdifuld, og de danske opfindere er derfor meget værd for dansk it, mener han.
"Det betyder meget, både når vi skal sælge Danmark som et land, hvor det er sjovt at arbejde, og når vi gerne vil motivere nogle af de multinationale virksomheder til at lægge deres udviklingsafdelinger her. Samtidig skaber det respekt om danske virksomheder ude i verden," siger Tom Togsverd.
Jakob Lyngsø fra foreningen IT-Branchen mener, at det vil være håbløst at prøve at vende tendensen og forsøge at holde på de innovative skud på stammen.
"Vi har ingen chance for at holde dem herhjemme. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det ville også være ganske unfair og til en hvis grad måske nok også bremse de gode ideer, fordi vi ikke har miljøet til at føre nogle meget store it-forskningsprojekter ud i livet," siger Jakob Lyngsø.
Fra flere sider er der enighed om, at de europæiske lande ganske enkelt ikke har det nødvendige innovationsmiljø på nuværende tidspunkt.
Derfor kan det være nødvendigt for virksomheder at etablere sig i USA og derved komme tæt på de relevante samlingspunkter. Et eksempel er mobilgiganten Nokia.
Ud over at have tætte relationer til både finske og amerikanske universiteter har Nokia to såkaldte Research Centers på henholdsvis øst- og vestkysten af USA.
"Selvfølgelig skal vi have nogle store vidensmiljøer i Europa, men omvendt må europæiske selskaber jo bare tage derover. Verden er global, og derfor må man sørge for at bygge relationer op de steder," siger Tom Togsverd.
Indtil videre ser det dog ud til at gå ganske fornuftigt for Danmark, der som et lille land nyder godt af den frie bevægelighed mellem landene.
"Det er ikke problemfrit at leve i en global verden, men tingene tyder på, at det arter sig nogenlunde fornuftigt set med danske øjne," siger Helge Sander.
Stjernestatus
En af fordelene ved denne form for innovationseksport er dog, at udflytterne kan være en inspiration for de efterfølgende generationer, der ser, at det godt kan lade sig gøre at få en produktiv karriere og store oplevelser langt væk hjemmefra.
"Det gør ikke noget, at de klarer sig godt i Silicon Valley og andre steder og bliver rollemodeller," siger Tom Togsverd.
Spørgsmålet er så bare, om det overhovedet er det store kendskab til de danske innovatører, som har gjort sig godt på den internationale scene.
Danskere har været med i over et halvt århundrede, fra Peter Naurs arbejde med programmeringssproget ALGOL 60 og Bjarne Stroustrups C++ til Anders Hejlsbergs Turbo Pascal og Delphi for Borland og Janus Friis' store Skype-eventyr.
Men hvordan er det lige med den glamour og hæder, som burde tilfalde Danmarks skarpeste it-stjerner?
"Der er da ikke ret mange i Danmark, der kender eksempelvis Anders Hejlsberg, og det er da ærgerligt. Når du taler om en rollemodel, en stjerne, der kan skabe opmærksomhed om noget og inspirere andre til også at blive stjerner, er sådan en som ham super," siger Michael Mathiesen.
Men hvis de danske amerikanere skal have nogen som helst indflydelse og opmærksomhed blandt de næste generationer kræver det, at man tager fat i dem og sørger for at holde kontakten ved lige.
Og Netværket mellem den danske it-verden og danskere, der har nået toppen, kommer ikke af sig selv.
"Der er jo et lille dannebrogsflag inde i hjertet på danskere, selvom de sidder langt væk, så de vil jo gerne hjælpe, hvis der er nogen, som lægger op til det. Men det kræver, at der er nogen, som er opmærksomme på det," siger Michael Mathiesen.
Udvalgte danske it-innovatører - se listen.
