Viden er vores råstof. Det har været god latin i mange år. Men så melder virkeligheden, småligheden og nationalismen sig:
De gode hjerner, som vi har fostret, slår sig ned i lande med lavere skat, bedre vejr og kommercielle udviklingsmuskler, der matcher deres IQ.
Hjerneflugt eller brain drain kan vi godt lide at kalde det. Men tanken om, at vores gode hjerner kan blive herhjemme og skabe imperier, er en drøm på linje med rødternede duge i kolonihavens evige sommer, hvor Dannebrog vajer i en let brise med solen skinnende fra en skyfri himmel.
"Hvis du har noget smart, og du for alvor skal realisere det, kan du sagtens være i situationer, hvor du er nødsaget til at være et sted med flere ressourcer.
Indtil nu har det været USA, men i fremtiden kunne det også sagtens være andre steder, eksempelvis i Kina. Det behøver i sig selv ikke være dårligt, hvis man sørger for at have en krog i dem, og de holder fast i deres danske netværk."
Ordene er Michael Mathiesens. Ham er der mange, der godt kan lide at småhade på den danske måde, fordi hans 2M-imperium brød sammen med dotcom-boblen.
Men Michael Mathiesen var på det tidspunkt serieiværksætter og er i dag stadig aktiv med at gøre headset-producenten Cellpoint til en global virksomhed. Og hans argument holder.
De vender hjem igen
Den it-industri, vi kender i dag, er uløseligt knyttet til den globaliseringsproces, der tog fart i 1990'erne. Kapitalens frie bevægelighed, det indre marked og Den Europæiske Union har været med til at gøre it-industrien fri af nationale bånd. I takt med, at virksomhederne havde brug for udvikling, blev det muligt at udvikle i Indien, Østeuropa og Kina.
Asien ser lige nu ud til at være de kommende års vækstlokomotiv, så det giver mening at være del af en proces, der udnytter disse potentialer i videst muligt omfang.
Informationsteknologi er metanational - altså på godt og ondt uden grænser og dermed hævet over nationalistisk kævl og kiv.
For Danmarks vedkommende giver det rigtig god mening, at store it-hjerner som Per Brinch Hansen, Bjarne Stroustrup, Anders Hejlsberg, Rasmus Lerdorf, Henrik Wann Jensen, Janus Friis og David Heinemeier Hansson har slået sig ned og arbejder i udlandet.
Vi bør gøre gode hjerner til en eksportvare. Strategien er sikrere end at håbe på, at de gode hjerner er i stand til at gøre danske virksomheder til globale lokomotiver.
Når mellem 2.000 og 2.500 højtuddannede danskere hvert år forlader Danmark, så kommer et tilsvarende antal højtuddannede udlændinge til landet.
En stor del af de højt uddannede danskere vender tilbage, så det handler først og fremmest om at blive ved med at uddanne de bedste kandidater til it-branchen - hvilken nation de så lige befinder sig i her og nu, er ikke vigtigt.
Så med det udgangspunkt er det ikke et problem, at de største hjerner er for store til Danmark. I det store regnskab leverer de grobund til endnu flere gode hjerner og endnu mere eksport - men også flere skarpe it-professionelle, der bliver i Danmark eller vender hjem igen.
