Asger Jensby melder sig ud af KMD-opløbet

It-investor Asger Jensby melder sig nu ud af kapløbet om at købe KMD. Dialogen med en udenlandsk aktør om at hjælpe med viden og eventuel kapital er stoppet.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

It-investor Asger Jensby melder sig nu helt ud af kapløbet om at købe KMD.

Tidligere kunne Computerworld fortælle, at it-investoren fandt det interessant, at indgå i et konsortium til at købe KMD.

I dag forklarer Asger Jensby da også, at han har været i kontakt med en udenlandsk organisation, der overvejede at købe KMD.

"Jeg blev kontaktet af en udenlandsk organisation, om jeg ville hjælpe, nok mere med viden end kapital," siger Asger Jensby.

"Resultatet er blevet, at jeg hverken hjælper med viden eller kapital," siger investoren.

Asger Jensby ved dog ikke, om organisationen har fået andre til at hjælpe dem med et køb - eller om de helt har opgivet.

"Jeg satte dem i kontakt med nogle andre, som de kunne kontakte, men om de har gjort det, ved jeg ikke," siger investoren.

Asger Jensby vil ikke røbe navnet på den udenlandske organisation.

Ville ikke købe selv

Asger Jensby understreger, som han også gjorde til Computerworld i sin tid, at han aldrig havde forestillet sig at købe KMD selv.

"Det har aldrig været min ambition," siger han.

Desuden anså han det også for tvivlsomt, at han ville indgå i et konsortium med en anden investor, Ib Kunøe, der har været lun på KMD.

Men nu har Asger Jensby altså helt forladt processen - både som rådgiver og som medspiller i et eventuelt konsortium med en udenlandsk køber.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Bliv IT-overvågningsspecialist i Forsvarsministeriets IT-organisation, Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

BEC Financial Technologies

Development Manager for Document Lifecycle

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks