Artikel top billede

Der er milliarder at hente på overvågningsmarkedet

Cisco udbygger netværksinfrastruktur med egenudviklede overvågningskameraer og partnersamarbejde. Et boomende videoovervågningsmarked lokker.

Cisco har store ambitioner indenfor videoovervågning.

"Cisco har en generel strategi om, at vi ikke går ind i et marked, medmindre der ligger en milliardomsætning om året på globalt plan. Vores forventning er, at videoovervågning over nogle år bliver en milliarddollar forretning for Cisco," fortæller kanalchef Peter Klint fra Cisco Danmark.

Danmark som foregangsland

Peter Klint har som repræsentant for Cisco Danmark en særlig vigtig rolle i Ciscos satsning på videoovervågning.

Danmark er nemlig sammen med Storbritannien, Tyskland og Italien udvalgt som europæisk testland for Ciscos overvågningsteknologi.

Ciscos forventninger om en milliardforretning underbygges af analysevirksomheden IMS Research, der forventer årlige vækstrater på 30-40 procent i videoovervågningsmarkedet.

Det er tal som Cisco ikke ryster på hovedet af.

"Vi kan da nikke genkendende til forventede væksttal som dem fra IMS Research; ja, på det danske marked kan det måske være lidt højere," vurderer Peter Klint.

Peter Klint sammenligner Ciscos indtog på videoovervågningsmarkedet med virksomhedens indtog på markedet for IP-telefoni.

"Det ligger godt i forlængelse af vores generelle strategi om at tage eksisterende propritære teknologier og IP-ificere dem, hvis man kan kalde det det. Vi har gjort noget lignende før med IP-telefoni," forklarer Peter Klint.

Partnere skal drive salg

Det er ikke tilfældigt, at det er kanalchefen Peter Klint, der har ansvaret for udrulningen af Ciscos videoovervågning i Danmark.

Cisco's partnere er nemlig et vigtigt element i lanceringen af videoovervågning.

" Vi startede med at uddanne kanalen; vores partnere. Kompetencer og kapacitet indenfor videoovervågning øges, jo flere partnere vi har. Vi planlægger ikke at lægge markedet ned, men vi forventer kraftig vækst efterhånden som kanalkompetencen opbygges," siger Peter Klint.

Indtil videre er Cisco-partnerne NetDesign og Etea klar til at arbejde med Cisco's videoovervågningsteknologi, mens en række andre partnere ifølge Peter Klint er på vej.

"Vi har brugt et halvt til trekvart år på uddannelse og træning af partnere. Kompetencen og kapacitet er klar nu," siger Peter Klint.

Cisco har ikke planlagt nogen kæmpelancering af sin overvågningsteknologi, men har haft et par arrangementer i løbet af efteråret, hvor der har været gode tilbagemeldinger.

"Vi har kørt nogle enkelte roadshows i september, hvor der var god tilslutning. Nu arbejder videre med de opportunities," siger Peter Klint.

Peter Klint peger på public safety, finanssektoren og health care som nogle af de interessante kundesegmenter i Danmark.

Cisco har endnu ikke nogle kundereferencer i Danmark, men Peter Klint forventer, at de første danske kundereferencer indenfor videoovervågning vil være på banen i starten af det nye år.

Cisco mener selv, at firmaet via sine netværksprodukter har et godt fundament for etablering af overvågningsløsninger.

Netværksinfrastruktur som fundament

Cisco ser sit eksisterende netværksudstyr som et centralt salgsargument for videoovervågningsløsning.

"Vi tilbyder en end-to-end-løsning. Kameraer, der leverer 15 MB/s videostrøm kræver netværk med nok båndbredde og en Quality of Service med prioritering af datatrafik.

Vi ser flere applikationer, der stiller krav til netværkstrafikken og kræver intelligente net, der kan håndtere datatrafikken. Det kræver en god netværksinfrastruktur, som vi kan levere," siger Peter Klint.

Netværkssikkerhed et must

Samtidig skal det sikres, at overvågningskameraerne ikke anvendes som et nyt angrebspunkt på et netværk.

"Videokameraet skal være sikret, så overvågningskameraet ikke kan erstattes med en anden enhed. Det er kun det pågældende kamera, der må være på nettet," forklarer Søren Steffens, systems Engineer fra Cisco Danmark.

Til at sikre netværksadgangen anvender Cisco sin Network Admission Control (NAC)-teknologi

Cisco ser det som en naturlig udvikling, at videoovervågning bliver en del af en virksomheds normale netværkstrafik i stedet for at køre på sit eget lukkede net.

Intelligente bygninger

Det giver mulighed for at kombinere videoovervågningen med andre systemer.

"Overvågningen kan kobles sammen med andre systemer eksempelvis bygningssystemer.
Cisco har en kæmpe udviklingsafdeling, der udelukkende kigger på bygningsintelligens eller "Connected buildings" som vi kalder det. Det kan eksempelvis være sammenkobling af overvågning med et brandalarmsystem. Med videoovervågningen kan man hurtigt få et kig på det område, hvor en alarm er gået igang," siger Peter Klint.

En anden mulighed er intelligent håndtering af strømforbrug. Når videoovervågningen registrerer at den sidste person forlader en bygning, kan lyset automatisk slukkes, ligesom overvågningen kan holde øje med, om der er maskiner der ikke er slukkede.

Cisco mener også, det giver mening at kombinere traditionel server- og netværksovervågning med visuelt input fra videokameraer.

Et kig ind i serverrummet med videoovervågning kan eksempelvis supplere informationen som man har fra traditionelle netværksovervågningssystemer, ligesom netværkssikkerhed kan udbygges med visuelt input.

"Datasikkerhed og fysisk sikkerhed smelter sammen. Hvis vores netværkssikkerhed registrerer hackingforsøg i et regionskontor kan video-overvågning måske give yderligere oplysninger om, hvad der foregår," siger Peter Klint.

Han understreger dog, at videoovervågning primært bliver brugt til det primære formål.

Avancerede løsninger interessant- men basisfunktionalitet først

"Kunderne kan godt se visionen med den totale integration, men det er primært den basale overvågning som trækker," forklarer Peter Klint.

Danske kunder har end anden økonomi end eksempelvis amerikanske casinoer, hvor der er større villighed til at eksperimentere med intelligente og dyrere løsninger.

"Cisco har mange kunder blandt casinoer. Her kan der være op til 3000 kameraer på een etage. Casinoerne er meget afhængige af overvågningen og lukker et spillebord, hvis videoovervågningen for det bord ikke fungerer. Casinoer laver mange forskellige former for analytics (intelligente løsninger, der analyserer videoer for foruddefinerede mønstre, red.)," siger Peter Klint.

"Tankerne og mulighederne med integrerede overvågningssystemer går langt. Der er dog også udviklings- og integrationsomkostninger som betyder, at danske kunder vælger at starte med den basale video-overvågning. Amerikanske casinoer kan derimod godt finde på at ofre en million dollars på en avanceret analytics-løsning, hvis det kan spare dem fem millioner dollars," siger Peter Klint, der mener, at kun fantasien - og omkostningerne - sætter grænser for funktionaliteten.

De intelligente løsninger med videoanalytics, der analyserer videostrømmen og eksempelvis finder ud af, om nogle personer opfører sig unormalt i forhånd til et foruddefineret handlemønster udvikles i samarbejde med partnere som L3 Communications og Praetorian.

Crowd control og check af indkøbsvognen

System Engineer Søren Steffens fra Cisco Danmark nævner et par eksempler på intelligente løsninger

På amerikanske football-stadions bliver input fra overvågningskameraer brugt til at dirigere menneskemængden, så folk kommer ud af stadion så hurtigt som muligt.

"Er der mange mennesker, der bevæger sig mod en udgang, kan skærmene på stadion gøre opmærksom på, at andre udgange med fordel kan anvendes," forklarer Søren Steffens.

Der er dog tilsyneladende også grænser for, hvor smarte løsningerne kan være.

"Et supermarked havde fået lavet analytics, der analyserede, om der var varer i en indkøbsvogn. Hvis der var og der ikke blev betalt, så skulle der genereres en alarm," forklarer Søren Steffens.

I virkeligheden blev alarmen aktiveret lidt for ofte af efterladte reklamebrochurer, appelsinskræller og andet uvedkommende i indkøbsvognen.

IT's nye rolle

Selvom den slags løsninger kræver lidt finpudsning, så forventer Cisco, at it-afdelingerne fremover vil blive involveret meget mere i overvågningsløsningerne.

"Sikkerhedsafdelinger og it-afdelinger kommer til at snakke mere sammen. Vi tror, at it-afdelingen kommer til at stille krav til videoovervågning, ligesom det er sket med IP-telefoni," vurderer Peter Klint.

Står det til Cisco, vil det i hvert fald være i en virksomheds it-netværk, at videostrømmen bliver transporteret.

Ciscos løsning kan etableres som en central eller en decentral løsning.

System på routerkort

Det er ikke nødvendigt med en særlig server til overvågningssystemet, da Video Surveillance Manager (VSM) kan køre på en router.

"Intelligensen i videoovervågningen kan vi levere i en router. Du behøves ikke en server. Små og mellemstore virksomheder kan være interesseret i det. Vores Video Surveillance Manager (VSM) kan køre på et kort, der indsættes i en router," forklarer Søren Steffens.

Router-kortet kan indeholde omkring 160 gigabyte.

"Ønsker man ikke at streame video over WAN om dagen, så kan man lagre det midlertidigt decentralt og så offloade data om natten til en central server," siger Søren Steffens.

Udover routerkortet leveres løsningen også på specielle hårdføre mobile routere,

Endelig fås VSM også på Linux-servere, der kan håndtere op til 4.000 kameraer.

Video Surveillance Manager (VSM) er baseret på teknologier fra virksomhederne Broadware og Sypixx Networks, som Cisco opkøbte i henholdsvis maj 2007 og marts 2006.

Intelligente kameraer

Som led i Ciscos indtræden på markedet for videoovervågning har virksomheden udviklet en række overvågningskameraer, hvoraf nogle af dem er udstyret med Digital Signal Processor (DSP, der gør det muligt at lave videoanalyse ude i kameraet.

"Vi har DSP-processorer i kameraet, så der kan laves billedanalyse. Det er ting som nummerpladegenkendelse og andre former for videoanalytics. Eksempelvis kan man definere punkter eller områder som skal generere alarmer, hvis der er folk der bevæger sig ind på de områder. Hvis der efterlades ting i længere tid i eksempelvis en lufthavn, kan det også udløse en alarm," siger Søren Steffens.

I starten af næste år kommer Cisco med et PTZ (Pan, Tilt, Zoom)-kamera, der er et bevægeligt fjernstyret kamera med indbygget zoom.

Ifølge Søren Steffens giver det nogle fordele at anvende Ciscos egne videokameraer i en Cisco end-to-end overvågningsløsning.

"Cisco-kameraer fungerer med autodetect i Cisco-netværk. Det giver automatisk konfiguration til VLAN, der er beregnet til videoovervågning," siger Søren Steffens, der understreger at man ikke behøver at anvende Cisco's kameraer.

"Vi anvender åbne API'er i kameraer og Video Surveillance Manager. det betyder, at trediepartskameraer kan køre på VSM og Cisco-kameraer kan køre på andres VSM'er," oplyser Søren Steffens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere