Kapitalfond bydes velkommen af KMD-konkurrent

KMD's store konkurrenter er ikke bange for virksomhedens nye pengestærke ejere. En analytiker mener dog, at den gamle kommunale kæmpe står stærkt i vigtige markeder.

Artikel top billede

Mindre selskaber ville måske ryste i bukserne, hvis konkurrenten var blevet købt af to mega-pengetanke.

Og konkurrenten IBM frygter for ikke for sit marked, selvom den mere lokale konkurrent, KMD, er blevet købt af kapitalfonden EQT og ATP, som tilsammen råder over mere end 400 milliarder kroner.

IBM reagerer først og fremmest positivt i forhold til, at de nu ikke skal konkurrere med en offentlig virksomhed.

"Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde KMD velkommen som privat virksomhed. Det er godt for alle parter, at de er blevet privatiseret," lyder det i en meddelelse fra Sven Kolstrup, der er direktør i IBM's afdeling for strategisk outsourcing.

Stor styrke, store udfordringer

Hos analysehuset IDC mener Brian Troelsen, at KMD's nye ejere står overfor store udfordringer. Blandt andet har KMD et positivt problem.

"Det er en risiko, at de har en meget stærk position i et specielt segment som kommunerne. De kan næsten kun gå tilbage, når de har 90 procent af markedet," siger Brian Troelsen. Til gengæld er der for tiden en stor fordel i at levere til det offentlige marked.

"Det er ikke konjunktur sårbart, som andre markeder, så umiddelbart er det et godt marked lige nu," siger Brian Troelsen.

Han vurderer, at de nye ejere i kapitalfonden EQT og ATP har købt KMD på et relativt godt tidspunkt. Og han er også overbevist om, at pilen peger på, at KMD indenfor en årrække skal sælges videre, noget EQT også har bekræftet overfor Computerworld.

"De har en exitplan, og forskellen på KMD-købet og for eksempel salget af TDC er tidspunktet de køber. Prissætningen havde formentlig været anderledes nu, og vækstkonjunkturerne er ikke som de har været," siger Brian Troelsen, som dog mener, at KMD's markeder ser ud til at klare sig fornuftigt i den næste periode.

"Jeg sidder og kigger på det lige nu, og vi regner med, der bliver skåret ned på projektinvesteringer, men samtidig vil outsourcing vokse," siger Brian Troelsen og tilføjer, at det kan blive til KMDs fordel.

Omvæltning et krav

Til gengæld regner Brian Troelsen ikke med, at KMD blot kan nøjes med minimale justeringer, som administrerende direktør Lars Monrad-Gylling ellers forventer.

"De skal igennem en intern omstillingsproces. Det er et hårdere marked, som de er på vej ud på," siger Brian Troelsen. Han tilføjer, at det ikke skal forståes som om han venter fyringer hos KMD.

"Det er mere et spørgsmål om kompetenceændringer internt i KMD," siger Brian Troelsen.

IDC-analytikeren, som følger markedet tæt, vurderer, at KMD trods den nye ejer stadig har en akilleshæl i forhold til internationale konkurrenter som IBM og CSC.

"De har en udfordring med at de ikke er internationale, men omvendt har NNIT den samme udfordring, og de klarer sig godt," siger Brian Truelsen og forklarer, at det dog betyder, at KMD har svært ved at få kunder, som kræver en global it-organisation.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network