Ærkerivaler slår it-jobsites sammen

Selskaberne bag Computerworld og ComON har indgået en alliance på markedet for jobannoncer. Portalerne Jobworld og Jobeasy fusionerer.

Artikel top billede

"Jobworld.dk bliver særdeles vanskelig at komme udenom," mener administrerende direktør Søren Queitsch, IDG Danmark.

To ellers rivaliserende it-mediehuse, IDG Danmark og Mediaprovider, har indgået en strategisk alliance på markedet for jobannoncer på nettet.

Alle aktiviteter og medarbejdere relateret til Mediaproviders jobportal, Jobeasy, overføres til IDG, som fremover tager sig af drift, markedsføring og salg af sitets produkter.

"Vi opnår med et trylleslag den kritiske masse, der skal til for at være markedsledende og allestedsnærværende i forhold til kvalificerede it-kandidater," lyder det fra Ulrik Krag, administrerende direktør for Mediaprovider i Danmark, i en pressemeddelelse.

Fusionen sker for at give selskaberne en bedre position på markedet. Alle jobannoncer fra de to portaler samles på Jobworld.dk, men annonceres fortsat i begge selskabers medier, herunder Computerworld på tryk og online, ComON.dk, PCWorld.dk, CRN.dk, Eksperten.dk og Mediamac.dk.

Den praktiske sammenlægning ventes at ske i løbet af januar.

"Sammenlægningen af vores to it-jobportaler giver os en overbevisende markedsposition. Samlet set besøges IDG og Mediaproviders sites af mere end en halv million brugere hver måned - de fleste med særlig interesse inden for it. Så Jobworld.dk bliver særdeles vanskelig at komme udenom - for både arbejdsgiveren og den jobsøgende - i fremtiden" siger IDG's administrerende direktør, Søren Queitsch, i pressemeddelelsen.

Han lover, at fusionen ikke skal bruges til at forhøje priserne.

Ifølge Foreningen af Interaktive Medier (FDIM) kunne IDG Danmark og Mediaprovider i oktober tilsammen mønste 529.449 brugere og 9,4 millioner sidevisninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network