IT Factorys kassebeholdning: 4.000 kroner

Den slunkne kasse hos IT Factory indeholdt i alt 4.000 kroner, viser den første rapport fra konkursboet.

Artikel top billede

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Stein Baggers it-fabrik er særlig meget værd, viser en kurator-rapport. (Foto: © Søren Jonesen, photo + co /)

"Kontantbeholdning beroende på selskabets adresse: 4.000 kr."

Sådan står der i den rapport, som kurator Boris Frederiksen netop har udsendt på baggrund af konkursboet IT Factory. Bankkontoen hos Danske Bank er helt tom, mens lidt under en halv million står på en konto i USA.

Der står videre i rapporten, at firmaet har salgstilgodehavende for 230 millioner kroner, men værdien af disse er tvivlsomme. Derfor vurderer kuratoren dem i stedet til 50 millioner kroner.

"Det bemærkes, at salgstilgodehavendernes værdi i henhold til oplysninger fra selskabets bestyrelse må antages at være forbundet med væsentlig usikkerhed, idet det ikke kan udelukkes, at tilgodehavenderne helt eller delvist vedrører transaktioner, der ikke har haft et sædvanligt, forretningsmæssigt formål," skriver Boris Frederiksen, der er tilknyttet Advokatfirmaet Poul Schmith.

Softwaren er penge værd

På trods af, at det halter med færdigudviklet software i virksomheden, er softwaren ikke uden værdi. Kuratoren skønner, at softwaren er to millioner kroner værd.

Licenserne, som IT Factory har købt hos IBM, er muligvis også noget værd, men det er endnu usikkert, om de stadig er ejet af virksomheden.

De udenlandske selskaber, som IT Factory har i Norge med 10 ansatte samt 100 i Indien er indtil videre vurderet til nul kroner af kurator Boris Frederiksen.

"Kurator undersøger for nærværende forholdene omkring de anførte datterselskaber, idet det ikke for nærværende er muligt af fremkomme med noget sikkert skøn over værdien af kapitalinteresserne heri," står der skrevet i rapporten.

Du kan læse hele rapporten her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S