HP's danske topchef: Vi mærker krisen kradse

Interview: Kundernes efterspørgsels-billede har ændret sig, fortæller vice president og general manager hos HP Software, Steen Lomholt-Thomsen. Det betyder øget fokus på blandt andet SaaS-løsninger.

Artikel top billede

Steen Lomholt-Thomsen er ny mand i spidsen for HP's softwareforretning i Europa, Mellemøsten og Afrika. Han kommer fra en stilling som chef som IBM's nordiske softwareafdeling. Foto: HP

Interview: Krisen er over os, og den stopper ikke foreløbig.

Det var det altoverskyggende tema på Hewlett-Packards (HP) softwarebrugerkonference, HP Software Universe 2008, i Wien i Østrig.

Her mødte Computerworld den nyudnævnte vice president og general manager for HP Software i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika), Steen Lomholt-Thomsen, til en snak om kunder, krise og kolde kontanter.

HP mærker ifølge Steen Lomholt-Thomsen krisen kradse hos kunderne på flere måder.

"Vi ser selvfølgelig projekter, som kunderne beslutter sig for at udskyde," siger han.

Og når kunderne så tager it-beslutninger, har de typisk en kortere tidshorisont og et kortere tidsperspektiv, lyder det.

"Hvor det typisk varede mere end et år, så ser vi nu et meget, meget stærkere fokus på en et-årig tidshorisont," siger Steen Lomholt-Thomsen.

"Den tredje tendens er, at det er meget vigtigt for kunderne, at vi kan dokumentere finansielle fordele, altså return on investment, på it-investeringer."

Han peger, ligesom sin kollega Tom Hogan, på, at det kan koste dyrt på innovationsfronten.

"Der sker et niveau af back to basics, hvor man fokuserer på kerneforretningen. Når man gør det, udskyder man måske nogle af de mere fremtidsorienterede teknologiprojekter som for eksempel cloud computing, virtualisering eller web 2.0," siger Steen Lomholt-Thomsen.

Og det kan gå ud over leverandører som HP.

"Indtil videre ser det dog ud til, at it-branchen ikke er så hårdt ramt som andre brancher, men det er jo enormt svært at forudsige blot tre måneder frem i tiden. Det vil afhænge meget af, hvad der sker på det amerikanske marked, og hvilke beslutninger, den amerikanske stat tager," siger Steen Lomholt-Thomsen.

Ikke desto mindre har analysehuset Gartner for nyligt sænket forventningerne til de globale investeringer i enterprise software fra en vækst i 2009 på 9,5 procent til en vækst på 6,6 procent næste år.

Steen Lomholt-Thomsen forventer dog, at HP vil kunne fortsætte med gode vækstrater.

"Ind til videre tror vi på, at vi kan opretholde en sund vækst, men det kræver bedre fokus og bedre eksekvering, og at vi hele tiden forsøger at optimere vores omkostningsniveau," siger han.

SaaS er ikke løsningen på alt

Med finans- og kreditkrise om ørerne kan det være svært at holde tungen lige i munden for kunderne, når der skal tænkes i store it-investeringer.

Derfor mærker Hewlett-Packard (HP) for tiden også øget efterspørgsel efter løsninger, der på en gang er både funktionsdygtige og prissat fornuftigt.

Her kommer software as a service (SaaS) ind i billedet.

"I en tid, hvor kundernes budgetter er pressede og bliver udfordret, er der god fornuft i at tilbyde dem noget fleksibilitet i forhold til ikke at skulle investere så mange penge på den korte bane, men i stedet en mere jævn håndtering af finansieringen," siger vice president og general manager for HP Software, EMEA, Steen Lomholt-Thomsen.

"Her kan vi med SaaS-løsninger tilbyde en lejemodel til kunder med den samme funktionalitet i en begrænset periode. Det har en del store kunder inden for bank- og telcoverdenen benyttet sig af tidligere."

HP-direktøren peger i samme ombæring på et par områder, der egner sig godt til SaaS-modellen.

"Der er jo nogle krav om sikkerhed og compliance i forhold til, hvad du kan tilbyde som en ekstern leverandør," siger han.

Steen Lomholt-Thomsen peger blandt andet på test af applikationer, som en fremtidig SaaS-løsning.

"Man kan også forestille sig noget omkring hele business service management-siden," siger han.

SaaS betegnes dog ikke som en killer-løsning, hvor alt skal leveres over nettet.

"For HP er software as a service en af mange kanaler, men i de her tider, og det har vi allerede set i slutningen af 2008, er der kunder, som for en kortere periode har brug for noget ekstra kapacitet og noget ekstra service, og her er de så klart villige til at bruge SaaS," siger Steen Lomholt-Thomsen.

"Men det er ny kanal, der vil blive ved med at være i markedet. Hvor meget vækst, der ligger i den, vil tiden vise, men vi føler, at vi er forpligtede til at tilbyde det som en ydelse til vores kunder, især i det marked vi er på i øjeblikket."

Læses lige nu

    Rambøll Management Consulting

    Senior Software Engineer

    Midtjylland

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Configuration Manager til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S