I en historisk dom har en lønmodtager fået 75.000 kroner i erstatning for at være underlagt en hemmelig jobkartel-aftale.
Selvom sagen er fra medicinalindustrien kan den få stor principiel betydning i it-branchen, hvor de omstridte aftaler er udbredte.
"Dommen slår klokkeklart fast, at aftalerne strider mod ansættelsesbevisloven. En overtrædelse er meget alvorlig, hvilket den historisk høje erstatning er udtryk for," siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen fra Prosa.
Med dommen er Prosa klar til at køre flere sager, hvis it-folk henvender sig med viden om, at de har stået i en lignende situation.
"Vi er klar til at føre flere sager," slår Hanne Lykke Jespersen fast.
Svær dokumentation
Et springende punkt er fortsat at føre dokumentation for hvilke medarbejdere, der konkret har været underlagt aftalerne, der jo er hemmelige.
Prosa har da også tabt en sag i Landsretten på vegne af medlemmet Claus Bobjerg Juul, der sagsøgte IBM for 200.000 kroner.
Men her fandt retten, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at Claus Bobjerg Juul var underlagt den hemmelige aftale, som IBM havde indgået med A. P. Møller - Mærsk.
Nu har Prosa anket sagen til Højesteret, hvor man håber IBM skal melde klart ud, hvem der er omfattet af hvilke aftaler.
"Vi vil forsøge at få pålagt IBM at fremlægge den dokumentation, selskabet ligger inde med i forhold til de hemmelige aftaler," siger Hanne Lykke Jespersen.
Politisk fokus
Sagen om de hemmelige jobkarteller har også haft massiv politisk bevågenhed.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har været indkaldt til flere samråd, og et lovforslag er blevet trukket tilbage, fordi fagforeninger og oppositionen kritiserede det.
I 2008 lykkes det imidlertid at få vedtaget en lov mod hemmelige jobkarteller.
I loven står, at hvis det viser sig, at ansættelsesbevisloven ikke dæmmer op for aftalerne, så skal politikerne tage loven op til revision.
