Nokias førerposition skal sikres af nytænkning

Traditionelle mobilproducenter som Nokia skal tænke i nye baner, hvis de vil fastholde deres position på mobilmarkedet

Artikel top billede

En ny opgørelse over markedsandele på mobiltelefoner viser, at den traditionelle nummer et på mobiltelefonmarkedet, Nokia, stadig står for 38,6 procent af den globale markedsandel for mobiltelefoner. Men de bør ikke hvile på denne succes.

Det mener Torben Rune, teleanalytiker ved rådgivningsvirksomheden Netplan.

"Nokia vil få en voldsom konkurrence fra en række nye mobilproducenter, der især vil rette sig mod erhvervsmarkedet," fortæller Torben Rune.

"Det er især på erhvervsmarkedet, at der vil ske en vækst, da virksomhederne i de kommende år vil skifte over til, at deres medarbejdere udelukkende bliver udstyret med mobiltelefoner," siger han.

Styresystemer kan afgøre vinderen

Den øgede vækst på erhvervsmarkedet vil især styrke producenter, hvor styresystemet i mobiltelefonen let kan integreres med eksisterende kontorpakker som fx Office-pakken.

Det mener Torben Rune, og det er her, at Nokia kommer til at stå svagt over for producenter, der bruger Windows Mobile styresystemet i deres mobiltelefoner.

"Mobiltelefoner, der bruger Windows Mobile, har en klar fordel med operativsystemets genkendelighed på tværs af platforme," siger Torben Rune.

"Det er langt lettere for virksomhederne at skulle synkronisere data på tværs af platforme, hvis de alle sammen er baseret på samme systemer."

Nokias telefoner bruger i dag styresystemet Symbian OS. Symbian OS ejes af Symbian Ltd., der i december 2008 blev opkøbt af Nokia.

Mobil sikkerhed

At Nokia ikke i samme grad henvender sig til erhvervsmarkedet, er Bernt Stubbe Østergaard, teleanalytiker for Current Analysis, dog ikke enig i.

"For virksomhederne vil mobiltelefonen ikke blot være en mobiltelefon, men et datacenter. Derfor er man også meget bevidst omkring sikkerheden ved mobiltelefonen," forklarer Bernt Stubbe Østergaard.

"Hvis en medarbejder mister mobiltelefonen, så vil virksomheden gerne have nogle klare sikkerheds-procedurer på, hvordan man skal håndtere sådan en situation, og der er Nokia et etableret mærke i branchen."

Nye forretningsområder

Men Bernt Stubbe Østergaard er helt enig i betragtningen om, at Nokia i fremtiden ikke længere kan fastholde sin førende position på markedet og fremhæver, at Nokia fremover vil satse på andre områder end blot produktionen af mobiltelefoner.

"Nokia har siddet stærkt på markedet med sine 35-40 procent. Det kommer til at ændre sig således, at man vil se en langt større skov af mobiltelefonproducenter," siger Bernt Stubbe Østergaard.

"Nokia har i de sidste par år positioneret sig på nogle helt andre områder end blot produktionen af mobiltelefoner. Det drejer sig om tjenester på Internettet, hvor Nokia har lanceret forskellige lokationstjenester og musiktjenester som for eksempel 'Comes with music'".

Torben Rune fremhæver, at det især er de mere erhvervsorienterede mobilproducenter som HTC, der i de kommende år vil vinde markedsandele, men fornægter dog ikke, at Apple med deres iPhone også vil kunne komme på tale som en erhvervstelefon.

"Der er nogle ting ved iPhonen, som erhvervslivet kan have glæde af. Man kan for eksempel let koble den til en Cisco VPN-server," fortæller Torben Rune, men tilføjer dog, at der er andre problemer ved iPhonen, der gør den uinteressant for erhvervslivet, som blandt andet dens begrænsede hands-free muligheder.

Begge analytikere er dog enige om, at Nokia nok skal kunne bevare deres dominans på udviklingsmarkederne, hvor det mere er prisen på hver enkel mobiltelefon, det kommer an på.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Digitaliseringsstyrelsen

    IT-arkitekt hos Digitaliseringsstyrelsen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse