Rygterne svirrer om ny smartphone fra Microsoft

Er Microsoft på vej med en smartphone? Det er der mange, der tror.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Nu lyder jungletrommerne igen, at Microsoft vil lancere sin egen smartphone. En analytiker vurderer, at telefonen vil blive introduceret ved konferencen GSMA Mobile World Congress, der snart løber af stablen.

Microsoft-telefonen vil muligvis indeholde Nvidias processor Tegra og en baseband-chip fra Qualcomm, skriver Doug Freedman fra Broadpoint AmTech.

Microsoft sælger allerede blandt andet den transportable medieafspiller Zune. Det betyder, at hardwarebranchen ikke er fremmed for virksomheden.

Og Microsoft har jo sit styresystem Windows Mobile, som virksomheden sælger licenser af til andre mobilproducenter. Alligevel har Microsoft endnu ikke sin egen smartphone.

Gamle rygter

Rygterne begyndte at florere sidste år, hvor det hed sig, at Microsoft ville lancere en smartphone ved messen Consumer Electronics Show i januar, men det skete ikke.

Freedman mener nu, at dette vil ske ved GSMA Mobile World Congress.

Microsoft: Ingen kommentarer
Microsoft afviser at kommentere direkte på rygterne.

"Vi har på nuværende tidspunkt ingenting at offentliggøre. Vi fortsætter med at samarbejde med Nvidia om at levere innovative løsninger, der fremmer smartphone-branchen og forbrugernes oplevelser," udtaler Scott Rockfeld, som er direktør for Windows Mobile.

Nvidia afviser helt at kommentere. Ved sidste års GSMA Mobile World Congress offentliggjorde Nvidia, at selskabets mobilprocessor, Tegra APX 2500, ville understøtte Windows Mobile og muliggøre en brugergrænseflade i 3D samt video i høj opløsning på smartphones.

Freedman fortæller også, at Nvidia investerer i yderligere ressourcer for at understøtte andre mobile styresystemer, hvilket kunne inkludere Apples OS X, som anvendes i iPhone.

En anden analytiker mener, at det vil være tåbeligt for Microsoft at lancere sin egen smartphone.

Virksomheden overvejer måske at udvide Zune til at kunne bruges som telefon, gisner han, men et sådant træk kunne give bagslag, mener Jack Gold, som er ledende analytiker hos J. Gold Associates.

"Zune har ikke ligefrem taget verden med storm. Hvorfor skulle de tro, den ville klare sig bedre som telefon?" påpeger han.

Apple fik øjeblikkelig succes med sin iPhone, men Microsoft har ikke den samme charme hos forbrugerne, som Apple har. Windows Mobile har imidlertid en stærkere tilstedeværelse i erhvervslivet med dens understøttelse af applikationer såsom Microsoft Exchange og udvidelser til kontorprogrammer, fortæller Gold.

Windows Mobile er allerede licenseret til ledende producenter af smartphones såsom Samsung, Motorola og HTC, så der er ingen grund til, at Microsoft skulle gå ind på forbrugermarkedet, mener han. At producere sin egen smartphone kunne også true Microsofts licenstagere, som uden problemer kunne gå over til en af adskillige gratis Linux-baserede platforme såsom LiMo eller Android, påpeger analytikere.

Selvom det er usandsynligt, at Microsoft begynder at producere sin egen smartphone, så kan samarbejdet med Nvidia handle om at bygge en spilcentreret smartphone ifølge Chris Hazelton, som er analyseleder inden for mobil og trådløs hos The 451 Group. IPhone har vist sig som en effektiv spilplatform, og mange smartphones får tilføjet chip, der giver en bedre multimedieoplevelse, fortæller han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S