Det er dyrt at grave fiber ned. Den konklusion har den danske elsektor allerede konstateret med dens investeringer på mere end syv milliarder kroner.
Investeringen har dog sendt Danmark et godt stykke op i den internationale top med udrulning af fiber, men det ser knap så godt ud i resten af EU. Det har en enkelt forklaring, mener Thomas Kallstenius, der er marketing director i Alcatel-Lucent.
"Det har i EU været uklart, om den nedgravede fiber i Europa skal være åben for andre tjenesteudbydere, eller om det skal være lukket, hvor udrulleren kontrollerer sit eget netværk. Uklarheden har bremset investeringerne i fiber," siger Thomas Kallstenius.
Han er sammen med toppen af den europæiske fiberbranche samlet i København til den årlige europæiske fiberkongres. Her er mere end 2.000 gæster samlet i Bella Center for at diskutere, hvordan fiber kan vinde frem på det europæiske kontinent.
Thomas Kallstenius fremhæver, at fiberudrulningen er gået bedre i andre lande, som vi sammenligner EU med.
"USA og Japan har hver deres politik inden for regulering af fiber, men her har der været klarhed. I USA har fiberselskaberne fået garanti for, at deres netværk er beskyttede, mens de japanske myndigheder har meldt klart ud, at andre skal have adgang til netværket," fortæller Thomas Kallstenius.
Ingen fiber i Tyskland og Storbritannien
Den internationale økonomiske organisation OECD gennemfører årligt undersøgelser af medlemslandenes bredbåndsmarked. Her fremgår det, at 45 procent af alle bredbåndsforbindelser i Japan er fiber, mens tallet er tre procent for USA. I Europas to største økonomier, Tyskland og Storbritannien, udgør fiber nul procent af bredbåndsforbindelserne.
EU-Kommissionen med kommissær Vivane Reding i spidsen arbejder lige nu på at sikre klarhed for de europæiske fiberselskaber, så de ved, efter hvilken økonomisk plan de kan udrulle fiber efter.
"Det er afgørende for investeringerne i den europæiske fiber, at virksomhederne har klarhed," siger Thomas Kallstenius.
Den europæiske model kommer til at indebære, at konkurrencen finder sted på infrastruktur. Det vil sige, at selskaberne får fuldt ejerskab over deres egen nedgravede fiber. Kun i områder, hvor en rentabel mulighed ikke er til stede, vil et fibernet blive pålagt at åbne op for flere tjenesteudbydere.
I Danmark går ni procent af alle bredbåndsforbindelser ifølge OECD igennem fiber.
