Find den billigste vej gennem Licens-land

It-Akademiet: Det giver sorte tal på bundlinjen, når it-chefen svinger macheten på sin vej gennem licens-junglen. Der kan snildt spares 1.000 kroner for hver computer, fortæller en ekspert.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær (Foto: Lene Sekjær)

Styring af licenser til de applikationer, som firmaet anvender, klinger i manges it-folks ører som en ualmindelig kedelig bogføringsopgave.

En ekspert på området maner dog licensstyringens dårlige rygte til jorden.

Det er faktisk ikke særlig besværligt, og der er mange penge at spare.

"I løbet af ganske få timer kan man få et overblik over de applikationer og versioner, der er i virksomheden," fortæller Ole Mejer, direktør i PC-WAREs kompetencecenter.

"Vi har analyseret licensbehovet i mere end 100 virksomheder, og vores erfaringer siger, at der over en treårig periode gennemsnitligt kan spares 1.000 kroner per computer i virksomheder med mere end 100 desktop-maskiner," fortæller han.

"Men virksomheder med helt ned til 10 desktop-maskiner kan potentielt spare penge på licenser."

Resultater efter få timer

Licens-håndteringen angribes ifølge Ole Mejer i to tempi, og det første skridt tager blot nogle få timer.

Det handler om at få styr på tingene.

"Man kommer ingen vegne uden teknologi, og langt de fleste producenter har allerede styringsværktøjer til deres applikationer. Ved at bruge dem, kan man i løbet af ganske få timer danne en oversigt over antallet af applikationer i firmaet, samt i hvilke versioner de findes," fortæller han.

"Det er ikke svært, men det er forbavsende få, der bruger værktøjerne."

Når informationerne er indsamlet, har it-chefen viden om, hvilke producenter der er flest licenser til. Den viden danner udgangspunkt for sparerunden.

"Start med at se på de virksomheder, du betaler flest penge til. Her er der naturligvis mest at spare," siger Ole Mejer.

"Se herefter på, hvilke versioner af programmet der er i virksomheden. Mange steder viser det sig nemlig, at der ikke er renset ud i gamle produkter."

"Man kan have fem versioner af den nyeste udgave, der er i brug. Men rigtig tit finder man stadig et hav af gamle versioner, som ikke benyttes, men som stadig betales licens til," siger Ole Mejer.

Samtidig fortæller han, at man skal se på det samlede antal licenser fra producenterne, der hver især kan producere mange forskellige programmer.

"Ved at samle alle de programmer, som en producent udgiver, kan man ofte opnå stordriftsaftaler, der viser sig i billigere licensaftaler" siger han.

"Det er billigere end at plukkøbe programmerne."

På langt det meste kommercielle software er der nemlig solide volumen-rabatter at hente.

Mange firmaer er i dag bevidste om, at Microsoft-licenser skal holdes i stram snor, men der er mange andre tråde, som it-chefen kan trækkes i, fortæller licens-manden.

"Det er ikke kun styresystemet, du skal forhandle licenser med. Der er masser af rabatter at hente på eksempelvis antivirus, sikkerhedsprodukter, AutoCad og alle mulig andre produkter."

Den lange bane giver pote

Det første trin i jagten på at skære licensantallet ind til benet frigiver licenser til andet brug i firmaet, så man ikke behøver at købe nye, men kan benytte de eksisterende mere effektivt.

Det næste trin er at tilpasse licensantallet.

Open source kan være løsningen

Software-aftaler løber typisk over to til tre år, og først herefter kan man justere på antallet.

Derfor kræver det lidt planlægning på den lange bane, før der kan spares her. Til gengæld kan der være mange kroner at hente.

For at komme videre med effektiviseringen skal der holdes øje med forbruget over tid.

"Den store besparelse kommer ved at foretage en forbrugsmåling og justere licensantallet i firmaet. Software, der kan tage hånd om den dataindsamling, kommer gratis med nogle produkter, men det kan være nødvendigt at tilkøbe," fortæller Ole Mejer.

Det, der helt praktisk skal gøres, er at følge forbruget af applikationer. Præcis som man følger forbruget af printerens toner eller lagerbeholdningen.

Øvelsen går ud på at holde styr på alle installationer, på hvilke maskiner de er benyttet, og hvem der anvender programmerne, samt hvor længe de bruges.

Denne monitorering skal foregå over mindst tre måneder, før den er repræsentativ, siger licenseksperten.

"Når man kender behovet, kan man vurdere, hvor mange licenser der er brug for. Alle overflødige bør afinstalleres," lyder spare-rådet.

Når man kender sin software-behov, kan man efterfølgende regulere antallet af licenser hos producenterne, når software-aftalerne skal fornyes.

Open source kan være løsningen

Programmer helt uden licensbetaling kan også være en mulighed.

Hvis firmaet vil udskifte fundamentale programmer, som eksempelvis styresystem, kræver det forberedelse, men der er masser af ganske gode open source-programmer, der uden anstrengelser kan afløse de kommercielle konkurrenter, fortæller Ole Mejer.

"Et praktisk eksempel vi ofte støder, på handler om grafikprogrammer. Ofte skal langt de fleste medarbejdere kun anvende ganske få billedbehandlingsfunktioner, og derfor kan mange nemt skifte til et open source-produkt," siger han.

Kontorpakken OpenOffice er et eksempel på en lidt større applikation, der i nogle tilfælde vil kunne erstatte de kommercielle konkurrenter.

"Hvis en applikation opfylder behovene, vil mit råd være, at man bruger den billigste. Hvis det er et open source-programmet, så vælg det."

Et sidste råd til enklere licensstyring lyder på at rundbarbere leverandør-suiten.

"For mange virksomheder kan det være en fordel at nedbarbere antallet af software-producenter. Det giver et bedre overblik, og derved bliver det nemmere at holde styr på licensaftalerne i fremtiden," siger Ole Mejer.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    Automation Analyst

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Business Consultant

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    It-løsninger | København

    Data & Analytics Day 2026

    Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

    Andre events | København

    People Tech 2026 - København

    Få indsigt i automatisering, data og AI i HR. Lær hvor HR og IT mødes, hvad der kan skaleres, og hvor ansvar og grænser går. Tilmeld dig og styrk samspillet mellem mennesker og teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank