Der er ansat en meget fartglad dame på universitetet i Aalborg.
Hendes forskning, i hvordan datatyper som billeder, lyd og video kan gøres søgbare i databaser, så de lynhurtigt dukker frem fra datamængderne, når der er behov for det, har nu indbragt hende en fornem it-pris.
Den tyske hæderspris, der uddeles af det tyske Selskab for Informatik (Gesellschaft für Informatik) er uddelt til Ira Assent, som er adjunkt på universitetets Institut for Datalogi.
Hun får prisen i forbindelse med en stor, tysk konference om databaser 6. marts.
Den tyske udmærkelse gives som en anerkendelse af hendes ph.d. projekt, der blev afleveret ved universitetet i Aachen, før hun tiltrådte sin nuværende stilling i Aalborg.
"Nogle af de mest nyttige anvendelser af databaser er kun mulige, hvis vi kan gøre det hurtigere at søge i dem. Så for mig handler det om at speede tingene op. På den måde er det lidt af en sport. Vi prøver at overgå andre ved at være hurtigere," fortæller Ira Assent om motivationen for sit arbejde.
Unik, relevant forskning
Og der er glæde at spore hos universitetsledelsen, der har indstillet hende til prisen.
"Ira beskæftiger sig med den meget tekniske del af datalogien, og hun er en fantastisk rollemodel på et tidspunkt, hvor der er stort behov for flere kvinder i de tekniske videnskaber," siger lederen af Aalborg Universitets Center for Data-intensive Systemer, professor Christian S. Jensen, om sin kollega.
"Hendes forskning er helt unik og yderst relevant i en tid, hvor både mængden og kompleksiteten af data bare vokser og vokser. Hun har i sin forskning allerede formået at spænde fra dyb teoretisk indsigt til konkrete anvendelser."
Rensning af tyske floder
Indholdet i de store databaser, som Ira Assent har beskæftiget sig med i sin forskning, kan eksempelvis benyttes i relation til databaser med musik og fotos samt i forbindelse med medicinske scanninger eller kortlægning af gener.
Prisen på lagringsmedier er ikke længere problemet, nu handler det i højere grad om at finde frem til de relevante data i de kæmpe informationsmængder.
Ira Assents forskningsprojekt omhandler computer-algoritmer, som giver effektive søgninger i de store databaser. Resultaterne gør det både muligt at komme hurtigere frem til resultatet, og skabe muligheder for at hive ny viden ud af data-dyngerne.
Et eksempel på en hastighedsforbedring i Ira Assents algoritmer reducerede tidsforbruget fra 1.000 sekunder til ét enkelt sekund, da der skulle findes ligheder mellem 200.000 digitale fotos i en database.
"Det er fantastisk tilfredsstillende, når vi på den måde er i stand til at mangedoble hastigheden. Det er dét, vi går efter. Hvis vi får en stor forøgelse af hastigheden i det første forsøg, er der også gode muligheder for at forbedre det yderligere, så det giver blod på tanden," lyder det fra Ira Assent.
Et andet eksempel fra den virkelige verden består i, at vand-forskere har brugt hendes resultater til at udvikle et konkret produkt, som hjælper med at analysere enorme mængder indsamlede data om miljøtilstanden i tyske floder.
"Politikerne brugte det værktøj, da de skulle tage stilling til hvilke floder, der havde behov for en særlig indsats. Det er en stor tilfredsstillelse, når det bliver så konkret," fortæller Ira Assent.
Open source-projekt
Hendes drivkraft er, at være den bedste inden for sit felt, men forskningen skal samtidig bane vej for større åbenhed, og derfor kommer resultaterne ikke til at samle støv på en hylde i et forskningskontor.
"Vi har lagt vores database-algoritmer ud som open source, så andre forskere har mulighed for at kigge med og arbejde videre på resultaterne. Vi håber, at mange andre på vores område vil tilslutte sig initiativet, for det fungerer kun, hvis der er bred opbakning til det," siger hun.
I fritiden fragter hun sig selv rundt på en motorcykel, men hun understreger, at det foregår stille og roligt og inden for lovens rammer.
Til gengæld har de database-metoder, hun har været med til at udvikle i sin forskning, lagt sig i ud i overhalingsbanen.
Den store tyske konference om database-teknologi afvikles hvert andet år, og afsluttes med uddeling af en hæderspris til ph.d. forskere, som i de forgangne to år har afsluttet særligt fremragende forskning på området.
