Kø ved kassen til E-handelsprisen 2009

Der er fremgang i den danske nethandel på trods af finanskrise og dårlige tal i detailhandelen generelt. Nu skal der deles E-handelspriser ud for 2009.

Artikel top billede

Et klik på enter-knappen. Så let kan e-handel være.

E-handelsprisen er den årlige pris, der bliver delt ud af Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH).

Den bliver delt ud på Børsen i København, tordag 2. april i et stort anlagt champagneshow med middag, jazzband og velkomsttale af videnskabsminister Helge Sander.

I år er der hele 12 kategorier, man kan vinde E-handelsprisen i. Den mest prestigefulde pris er "Danmarks bedste e-handelsvirksomhed", hvor Den Blå Avis, e-Boks og Momondo er blandt de nominerede.

Andre virksomheder, der er nominerede i forskellige kategorier er TV2, Dell, Just-Eat, TDC, Aarstiderne og Sticks 'n' Sushi.

Brugerbevidst pris

Det er nogle simple ting, man lægger vægt på i FDIH, når man uddeler priserne.

"Vi synes, der er så mange ting, der er vigtige ting for at skabe en god oplevelse for brugeren. Brugergrænseflade er især vigtig, men også andre ting lægger vi mærke til," siger Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH.

"Det er e-handlen, som vi gerne vil fremme. Vi kigger på dem, der gør det bedst på nettet. Vi har tilbudt de e-handlende, at man kan have et brugertilfredsheds-barometer på sin side, så juryen direkte kan vurdere, om oplevelsen på den elektroniske butik har været tilfredsstillende."

Nethandel i fremgang

Der har været en spinkel fremgang i nethandelen siden starten af 2009. I alt var omsætningen i de to første måneder af 2009 på 3,1 milliard kroner. En stigning på 6 millioner kroner i forhold til året før. Men måske kan salget i januar og februar hænge sammen med et rekordstort forbrug i julen.

Julehandlen på nettet var nemlig meget større i år end sidste år. Her var der en stigning i december måned på 210 millioner kroner.

"Som vi ser det, så er e-handelen i fremgang. Det mest konkrete eksempel vi har, er den massive julehandel, der var sidste år," siger Henrik Theil.

"Vi ser også andre tendenser i nethandelen. Hvor det før primært handlede om, at det var convenient at handle på nettet, så ser vi i dag, at det er andre parametre, hvor nethandelen markerer sig. Det er blandt andet tilgængeligheden i at kunne sammenligne priser på nettet, der gør nethandel attraktivt."

Kvalitetsbevidste e-handlende

Niels Bjørn-Andersen, professor i e-handel på CBS, mener også, at man kan se nye tendenser i e-handelen.

"Jeg tror stadig, at convenience-faktoren er vigtig for mange forbruger. Men også det, at der er så stort udbud af varer på nettet gør sig gældende," siger Niels Bjørn-Andersen.

"Forbrugerne er blevet utroligt kvalitetsbevidste, når det drejer sig om handel på nettet. Man går efter e-mærket, når man handler på nettet for at sikre sig, at man ikke bliver snydt."

E-mærket er et mærke, der fortæller forbrugerne om, en internetbutik er drevet efter etisk og juridisk forsvarlige principper.

Ikke alle de nominerede har et e-mærke

Det er ikke alle de nominerede, der har et sådan mærke, men det foruroliger ikke Lars Schmidt Larsen, direktør for e-handelsfonden, der udsteder e-mærket.

"Der er nogle af de nominerede virksomheder, der ikke har et e-mærke, men ellers synes jeg, at e-mærket er pænt repræsenteret blandt de nominerede butikker," siger Lars Schmidt Larsen.

Man skal da heller ikke have e-mærket for at kunne deltage i konkurrencen om E-handelsprisen.

"Vi har ikke stillet det som et krav, at butikkerne har et e-mærke. Men juryen har selvfølgelig brugt tid på, at se om handelsbetingelserne i netbutikkerne er i orden," siger Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S