Årets første version af Ubuntu kommer i dag

Efter seks måneders udviklingsarbejde slippes Ubuntu 9.04, med navnet Jaunty Jackalop, løs. Læs om nyhederne her.

Artikel top billede

Så er ventetiden overstået. Ubuntu 9.04 kommer i dag.

Den største nyhed i Linux-distributionen af sydafrikansk herkomst er, at Ubuntu-familien er blevet udvidet med en efternøler til ARM-arkitekturen.

Udvidelsen har betydet, at styresystemet nu kan anvendes på alt, fra håndholdte enheder til it-afdelingens servere.

ARM-arkitekturen er verdens mest udbredte 32-bit-arkitektur, og den er meget udbredt i forbrugerelektronik som PDA'er, mobiltelefoner og iPods. Den findes også i computer-periferiudstyr som harddiske og routere.

Ikke det store vilde

Jaunty Jackalop er primært en finpudsningsudgave, hvor der er blevet afrundet hjørner.

"Version 9.04 er en incremental-udgave, hvor der ikke er de store, vilde eller nye ting, men en masse forbedringer og justeringer af det eksisterende," fortæller Mads Christian Olesen, der er aktiv i den danske Ubuntu-forening.

Første fintuning vil man opdage, når computeren startes.

Start-up-processen er nemlig blevet hurtigere. Canonical, der står bag distributionen, skriver, at applikationen kan startes på blot 25 sekunder i netbook-versionen.

Det skyldes blandt andet, at Linux-kernen er blevet opgraderet til version 2.6.28, og så er filsystemet ext4 nu supporteret af systemet.

Ext4 filsystemet skulle være væsentlig hurtigere end forgængeren.

Når styresystemet er startet, er en af de synlige ændringer, at Ubuntu Desktop er blevet udrustet med den seneste udgave af skrivebordsmiljøet Gnome.

Gnome 2.26 er blandt andet blevet udvidet med programmet Brasero, der kan brænde digitale medier. Desuden er mulighederne for at benytte flere skærme på samme tid blevet bedre.

Når man åbner kontorpakken, vil man desuden opdage, at den hedder OpenOffice.org 3.0

Cloud-venlig server-version

Den nye server-version af Ubuntu har fået et skub i retning af cloud computing, og den vil blandt andet understøtte Amazon Web Services' cloud computing-tjeneste EC2.

Desuden er 9.04 udstyret med Eucalyptus (the Elastic Utility Computing Architecture for Linking Your Programs To Useful Systems), som er et open source-værktøj, der gør det muligt for virksomheder at skabe EC2-lignende clouds i deres egne datacentre.

Samtidig er programmet dovecot-postfix blevet hevet frem, og det skulle gøre det nemmere at konfigurere Ubuntu Server til eletronisk post.

Ubuntu 9.04 frigives i dag, og den kan hentes på distributionens webside, hvor der ligeledes kan læses mere om versionen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S