Fem overvejelser før du skifter til OpenOffice

It-Akademiet: Kontorpakken OpenOffice er gratis og minder en hel del om Microsofts populære Office-pakke. Hvilke tanker bør du gøre dig, hvis du vil afprøve Microsoft-alternativet?

Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Den ligner Microsofts Office-pakke. Men den er noget helt andet.

Sådan kan OpenOffice-kontorpakken beskrives ultrakort, fordi den har præcis de samme program-typer som Microsoft Office.

Her finder man eksempelvis tekstbehandling, regneark og et præsentationsprogram, som de fleste kender som PowerPoint, hvilket er blevet den gængse betegnelse for det præsentationsprogram, der følger med i Microsofts Office-pakke.

Microsoft er faktisk så dominerende med sin kontorpakke, at open source-pendantens brugergrænseflade ligner til forveksling.

Her er der dog tale om Microsoft Office-pakkerne fra før Office 2007, hvor et program som Word har fået et gevaldigt redesign, som der har været delte meninger om blandt skriverkarle og kontornussere.

På grund af de mange ligheder mellem Microsoft Office og OpenOffice kan det være tillokkende for mange selskaber i finanskrisen navn at skrotte Microsoft-licenserne til fordel for OpenOffice, der oprindeligt er udviklet af det nysolgte it-firma Sun.

Men inden du kaster dig frådende over OpenOffice, der kan downloades fra nettet med danske menuer og stavekontrol, bør du dog stikke fingeren i jorden og suge erfaring fra en mand, der har prøvet begge programmer igennem flere år.

Manden med office-erfaringen

Lyngby-Taarbæks kommunes nyudnævnte it-chef Jens Kjellerup var indtil for nylig it-chef i Århus Kommunes Børn og Unge-afdeling.

Her implementerede han OpenOffice og ønsker at gentage bedriften på Sjælland, hvor han netop har bosat sig.

Jens Kjellerup er fortaler for brugen af OpenOffice. Han opstiller dog fem punkter, som man bør overveje, før man skifter til open source-programmet.

1. Psykologisk overvindelse

Han peger først og fremmest på, at for mange organisationer - især store virksomheder - er der meget psykologi forbundet med at erstatte en hyppigt benyttet programpakke som Microsoft Office med et open source-produkt.

"I Danmark er vi opdraget til, at der er en vis sammenhæng mellem pris og produkt. Og når en hel masse medarbejdere skal begynde at benytte et gratis-produkt, er der mange, der automatisk tror, at det er et dårligere produkt," forklarer Jens Kjellerup.

Han understreger, at selv om OpenOffice og Microsoft Office kan sammenlignes på en lang række punkter, har begge programmer både styrker og svagheder i forhold til det konkurrerende produkt.

2. Manglende API'er

Et punkt, hvor OpenOffice er bagud i forhold til Microsoft Office, er integrationen med en lang række af andre Microsoft-programmer, som mange virksomheder i forvejen benytter sig af.

"Microsoft Office har en masse integrationer til en hel masse Microsoft-produkter og leverandør-applikationer gennem API'et. Derfor bør man gøre op med sig selv, om man har brug for at integrere sine Office-pakker med andre Microsoft-API'er," lyder det fra Jens Kjellerup.

Open source-miljøet er hurtigt og fleksibelt

Han skyder på, at omkring 20 procent af API-integrationen med andre Microsoft-produkter ikke spiller, men fil-integration derimod ikke er noget problem.

3. Brug pengene fornuftigt

En tredje overvejelse, som Jens Kjellerup lægger stor vægt på er, hvordan organisationen kan benytte sine it-midler bedst muligt.

"Hvordan får man programmer integreret i organisationen, hvis pengene er brugt på licenser," spørger han retorisk.

"Man bør som it-chef nok spørge sig selv, hvad man vil bruge sine penge til. Min erfaring siger mig, at det meget bedre kan betale sig at have systemer, som brugerne kan benytte, frem for at kaste penge efter nye programlicenser," fortsætter Jens Kjellerup.

Han fortæller samtidig, at virksomheden for at spare ikke bør indhente ekstern support på OpenOffice, men derimod bør klare support-problemer internt i organisationen.

4. Personlige tilpasninger

Flere gange har Jens Kjellerup haft brug for at få personligt tilpasset sine Office-pakker.

Blandt andet skulle han engang have konverteret dokumenter, hvilket ikke kunne lade sig gøre i hverken OpenOffice eller Microsoft Office-pakken.

Efter en forespørgsel til open source-miljøet gik der to uger og 60.000 kroner, før kommunen havde et konverterings-filter. Udgiften blev splittet mellem Århus Kommune og Tampa kommune i Florida, der stod med præcis det samme problem.

Konverteringsfiltret et siden blevet standard i Open Office-pakken.

"Man skal huske på, at hvis man har et open source-program, har man samtidigt et meget hurtigt og fleksibelt udviklingslandskab bag sig. Den slags er jo umuligt at få skræddersyet i en mere proprietær verden," siger Jens Kjellerup.

5. Prøv det

Uden at ville lyde som en tv-reklame, der sugede seerne til sig i 1990'erne, så foreslår Jens Kjellerup, at man prøver OpenOffice - især hvis man har et gøre med bøvlede dokumentformater eller problemer, som Microsoft-tekstbehandlingsprogrammet Word ikke kan læse.

"OpenOffice kan konvertere hvad som helst, og desuden begynder Word at opføre sig underligt med hensyn til fodnoter og den slags, når dokumenterne bliver lange," siger Jens Kjellerup.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S