RTX foran gennembrud i Mexico

RTX Telecom, der arbejder med trådløs teknologi, henter en ordre hjem i Mexico. Virksomheden skal levere trådløst netværk til fem mexicanske byer, og der er udsigt til endnu mere.

Artikel top billede

Administrerende direktør Tage Rasmussen fra RTX Telecom mener, at dagens ordre ligner et gennembrud for virksomhedens aktiviteter i Syd- og Mellemamerika.

Røde regnskaber og fyringer har i de senere år præget de nyheder, der er skrevet om RTX Telecom. I dag præsenterer virksomheden dog en god nyhed. Firmaet indgår en aftale med den mexicanske teleoperatør Marcatel om at levere et trådløst netværk til fem mexicanske byer.

"Ihærdigt salgsarbejde og godt arbejde af vores mexicanske repræsentant," siger RTX' administrerende Tage Rasmussen om indsatsen, der nu sikrer en ordre fra Mexico.

Virksomheden har været igennem nogle turbulente år, og siden 2006 har Tage Rasmussen arbejdet på en turn around-proces for firmaet. Her har virksomheden blandt andet fokuseret på Syd- og Mellemamerika.

"Det er lidt af et gennembrud at få en rigtig stor ordre, men vi har haft mindre ordrer i Brasilien og Mexico. Det er første gang, at vi får en pæn stor ordre, og det har vi også gode forhåbninger om, at vi får i Brasilien," siger Tage Rasmussen til Computerworld.

Flere aftaler i sigte

Aftalen omfatter et trådløst ip-netværk til telefoni og data i fem byer, der ligger i en klynge. Der er dog mulighed for, at en ordre omfattende yderligere 19 klynger med i alt 100 byer kommer i hus.

"Det er meget realistisk. Planerne er lavet, og vi har kigget på hele projektet, og jeg mener bestemt, det er meget realistisk," siger direktøren.

Den første ordre strækker sig over de næste tre til 12 måneder, og den har indflydelse på, om RTX henter de andre ordrer hjem.

"Dels skal vi gerne lykkes med det her, og de skal få et godt netværk, som de er tilfredse med. Men det når de nok ikke rigtig at tage stilling til, for det er nok mere, det arbejde vi laver. Vi har også lavet noget for dem tidligere, så jeg tror ikke, det bliver det store problem," siger Tage Rasmussen.

RTX Telecom har i nogle måneder forhandlet med det mexicanske teleselskab, og derfor var den første aftale allerede indregnet i forventningerne til 2008/09-regnskabet. Her forventer virksomheden et driftsunderskud på op til 30 millioner kroner.

"Den her aftale har vi indregnet i vores forventninger til året, men det efterfølgende år har vi ikke regnet på, men det er klart, at det vil have indflydelse på den måde, vi skal budgettere fremover, hvis vi får det resterende i hus," siger RTX-topchefen.

Han fortæller videre, at virksomheden i øjeblikket arbejder på at få en finansieringspakke i stand med Eksport Kredit Fonden. Myndigheden dækker de risici, der kan være forbundet med handler på fremmede markeder.

RTX Telecom er en del af teleklyngen i Aalborg, som tidligere var det danske flagskib inden for telekommunikation, men i de senere år har sektoren været under stærkt pres.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger kontrakt- og licenskonsulent til IT-kontraktstyring i Hvidovre

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job