Windows 7's virtuelle XP kan give problemer

Den udvidelse til Windows 7, der gør det muligt at køre Windows XP-applikationer i en virtuel maskine, kan komme til at skabe et sandt support-mareridt for it-afdelingen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft offentliggjorde i sidste måned, at udvidelsen ved navn Windows XP Mode vil være tilgængelig til brugere af Windows 7 Professional, Ultimate og Enterprise Edition, når det ny styresystem kommer på markedet.

Professional og Ultimate er de to dyreste udgaver af Windows 7, mens Enterprise kun vil blive solgt gennem de såkaldte volume licensing agreements.

Der er enighed blandt analytikerne om, at Microsoft er nødt til at tilbyde den gratis udvidelse for bedre at kunne overtale brugere til at opgradere til Windows 7, men de bemærker også, at funktionen kan komme til at give forskellige slags problemer for erhvervsbrugerne.

"Dette vil hjælpe på tilslutningen til Windows 7, fordi det fjerner et mere vejbump, og det er altid godt," siger Michael Cherry, som er analytiker hos Directions on Microsoft.

Michael Cherry tilføjer, at Microsofts beslutning om at bruge virtualisering til at tilbyde bagud-kompatibilitet er et fint "sikkerhedsnet" for brugere, der ikke har adgang til Microsofts Enterprise Desktop Virtualization-teknologi.

Kan forsømme vigtigere opgaver

Michael Silver, som er analytiker hos Gartner, gentager Cherrys vinkel på, hvad der har motiveret Microsoft til at tilbyde en virtualiseret XP, men han tilføjer, at det giver meget højere support-krav.

"Man bliver nødt til at kunne give support på to versioner af Windows. Hver version er nødt til at være sikret og opdateret og have antivirus og firewall. Hvis en virksomhed har 10.000 computere, så giver det 20.000 eksemplarer af Windows," påpeger han.

Michael Silver bemærker også, at udvidelsen kan få virksomheder til at forsømme den vigtige opgave at sikre sig, at deres applikationer er kompatible med Windows 7.

"Dette er et stort plaster på såret, men virksomhederne gør klogere i at helbrede deres applikationer. De gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis de på grund af XP Mode ikke sikrer sig, at deres applikationer understøtter Windows 7."

Michael Silver tilføjer, at selvom Microsoft effektivt forlænger Windows XP's levetid ved at tilbyde styresystemet som en udvidelse til Windows 7, så har virksomheden ikke ændret sine planer om at tage det ældre styresystem ud af mainstream-support og kun tilbyde den forlængede support indtil midt i april 2014.

"XP Mode vil give en falsk tryghedsfornemmelse," advarer han.

"Hvad vil der ske i 2014, når der ikke længere er support af Windows XP? Jeg tror, at virksomhederne gør meget klogere i at sikre sig, at alle deres applikationer kører på Windows 7," spørger Michael Silver.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    FE søger PKI-specialist

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job