Microsoft-fyringer fejer ind over Danmark

Anden etape af Microsofts store fyringsrunde koster danske medarbejdere jobbet.

Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Anden etape af den store fyringsrunde, som Microsoft varslede i januar, rammer også den danske forretning.

Omkring 20 af de 450 ansatte i Microsoft Danmarks salgs- og marketingafdeling i Hellerup nord for København blev tirsdag opsagt.

Også udviklings-afdelingen i Vedbæk - hvor der i januar blev fyret omkring 75 medarbejdere - bliver ramt i mindre målestok, idet enkelte opsigelser her vil finde sted, erfarer Computerworld.

"Vi bliver i Danmark også berørt af de tilpasninger, som er blevet meldt ud fra USA, og derfor har vi gennemført en mindre tilpasning i Danmark, hvor vi har været nødt til at opsige mindre end fem procent. Det er selvfølgelig ikke sjovt, og det er hårdt for de berørte," siger Microsoft Danmarks administrerende direktør, Jørgen Bardenfleth.

Anden etape

Fyringsrunden er anden etape af den medarbejder-tilpasning, som Microsoft meldte ud i januar. Her blev det meddelt, at selskabet inden sommeren 2010 skulle drosle ned med 5.000 medarbejdere.

I januar blev omkring 1.400 opsagt. Og nu er turen kommet til 3.000.

Ifølge en mail, som topchef Steve Ballmer har udsendt til selskabets medarbejdere, kan det imidlertid meget vel være, at der kommer flere. Du kan læse hele mailen her.

Stormøde i Danmark

Administrerende direktør for Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, har netop orienteret de danske medarbejdere om fyringsrunden.

Han er af den opfattelse, at medarbejderne vil have forståelse for nødvendigheden i tilpasningen, som sigter mod at ruste selskabet til fremtidens økonomiske vilkår.

Fyringsrunderne er kommet som en klar overraskelse for de ansatte efter mange års uafbrudt fremgang for Microsoft. Således erfarer Computerworld, at fyringerne kom totalt bag på de omkring 20 danske Microsoft-ansatte, der i går mistede deres job.

Microsoft Danmark har for tiden som de fleste andre virksomheder skarpt fokus på omkostningerne i selskabet. Således er der blevet droslet ned for rejser og lignende.

Set gennem Jørgen Bardenfleths briller er der også fortsat heller ingen grund til, at kigget på fremtiden er præget af sortsyn.

"Alt andet lige mener jeg, at vi kan glæde os over, at vi faktisk vokser i forhold til det ellers gode år, som vi havde sidste år," siger han.

Er du blevet pålagt fra hovedkvarteret i USA at fyre et bestemt antal hoveder eller at spare et bestemt beløb?

"Det er en oplysning, som jeg ikke ønsker at komme med," siger Jørgen Bardenfleth.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S